Appen 'Mobilegift' bliver lanceret inden 1. maj, fortæller Kenneth Rose Rasmussen fra Vejby. Foto: Jens Berg Thomsen
Appen 'Mobilegift' bliver lanceret inden 1. maj, fortæller Kenneth Rose Rasmussen fra Vejby. Foto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugepostens serie om lokale iværksættere: En fødselsdagsfest gav Kenneth alletiders gode idé

Dagen begynder klokken fem om morgenen for Kenneth Rose Rasmussen fra Vejby, der er lige på trapperne med en ny app




For to år siden skulle han med konen til en fødselsdag og fik en idé. Og i skrivende stund sidder appudviklere og tester igennem for at kunne udgive Kenneth Rose Rasmussen app. Lanceringsdatoen er tæt på for sælgeren fra Vejby, der bruger sin baggrund til at udvikle sin app.

“Selve sagsdelen har altid været mit drive. Processen med at spørge om kundens behov, finde løsningerne og opbygge relationerne. Den sidste del har været vigtig for mig. Også i forhold til min app for jeg er overhovedet ikke fra techbranchen,” siger Kenneth Rose Rasmussen, der ved siden af Mobilegift passer et fuldtidsjob som konsulent i firmaet Carl Ras.

Men som sagt: Det hele begyndte med en 30-års fødselsdag, som Kenneth Rose Rasmussen fra Vejby skulle til med sin kone. Fødselaren ønskede sig et gavekort.

“Jeg var lidt sent på den med at finde en gave, så jeg gav mig til at undersøge, hvilke muligheder der var på mobilen. Og det, jeg fandt, var slet ikke til at have med at gøre. Der var for mange løsninger. Man skulle syv trin hen, før der var en løsning. Jeg tænkte, at det ville jeg kunne gøre bedre,” siger han.

Turen hen til fødselsdagen blev udskudt, for Kenneth Rose Rasmussen gav sig til at grifle ned på en række ark papir. Det var billeder af, hvordan han forestillede sig, at hans nye app skulle se ud. Papirerne har han med, da han fortæller sin historie i Ugepostens køkken.

“Det her er det, der gjorde, at vi kom for sent hen til fødselsdagen,” siger han.

Henne til festen fyldte ideen meget.

“Jeg havde lyst til at fortælle alle, at jeg havde fået Verdens bedste idé. Og allerede om søndagen begyndte jeg at google, hvad der var af løsninger,” siger han.

Googleturen endte hos et appudviklingsbureaet Springfeed, og det blev til en kop kaffe hos dem. Det er også dem, der nu er i fuld gang med at udvikle appen.

“Til det første møde derinde sad jeg og svipede i mine papirer. Grundlæggende var min app, at man kunne vælge anledning som fødselsdag, bryllup eller hvad det er, skrive en hilsen og så sætte et beløb på og give en pengegave. Så bliver pengene overført til en konto, og så slipper man også for konvolutter og at skulle hen i banken og sætte penge ind. Alene det med at slippe for konvolutten bekræftede mig i, at min idé var god, for de fleste banker i dag er jo pengeløse,” siger Kenneth Rose Rasmussen.


Brugte opsparing til testversion

Kenneth Rose Rasmussen fik skudt penge i en første version af appen.

“Jeg får nogle bonusser i forhold til mit arbejde, så jeg havde en lille opsparring, som jeg brugte.”

Sidenhen har det handlet om at samle det rigtige team omkring projektet.

“Jeg var nødt til at søge de her mennesker, der kunne hjælpe mig med det her. Jeg har været med til et hav af piches, foredrag og andet,” siger han.

Sidenhen var han også en hel uge hos iværksætteren Jesper Buch (manden bag justeat.dk), der holdt en camp over en uge i Spanien for iværksættere. Sidenhen har Kenneth Rose Rasmussen samlet sit team, der består af strategisk projektleder Natasja Conradsen og udviklingsrådgiver Mathias Mønsted.

“I begyndelsen tog møderne fem timer, nu tager de tre eller to timer. Vi har fået det kogt mere og mere ind. Nogle gange tager det kun én time. Og så får vi hjemmeopgaver og tager hjem og løser dem,” siger Kenneth Rasmussen.

“Jeg arbejder på min app minimum tre timer om dagen og nogle gange fem. Jeg mødes med mine partnere en fast dag om ugen, hvor vi arbejder. Og så arbejder jeg i smug ved siden af.”

Hans fuldtidsarbejde ved siden af appprojektet betyder, at dagen begynder tidligt.

“Jeg er oppe klokken fem og træner i Helsinge klokken 5.30. Jeg er hjemme igen klokken 6.20, og så kan jeg nå at arbejde lidt, inden jeg skal arbejde. Så er dagen igang,” fortæller han.

“Mit hjemmekontor er i en lille gang, som børn og voksne går igennem. Sådan er det, men når det så bliver aften, så kan jeg arbejde. Med hensyn til mit fuldtidsarbejde, så smelter det lidt sammen, men jeg har lige fået lavet en klausul i min kontrakt om, at jeg også laver det her. Den slags er godt at få lavet, mens man er gode venner,” siger Kenneth Rose Rasmussen og griner.

Dagen begynder tidligt for Kenneth Rose Rasmussen, der bor i Vejby og passer fuldtidsjob ved siden af sin iværksætteridé. Foto: Jens Berg Thomsen
Dagen begynder tidligt for Kenneth Rose Rasmussen, der bor i Vejby og passer fuldtidsjob ved siden af sin iværksætteridé. Foto: Jens Berg Thomsen

Håber at lukke aftaler

Kenneth Rose Rasmussen har i den kommende tid aftaler med butikker rundt om i landet og store indkøbscentre henholdsvis nord for København og på Fyn, hvor han har møder i nærmeste fremtid. Selve appen er også ved at blive færdigtestet.

“Vi er nede i nogle petitesser, om noget skal være rundt eller firkantet inde i appen. Det er tæt på,” siger han og fortæller, at planen er at lancere inden den 1. maj i år.

“Hvis du får en gave er det også rart at bruge den, og hvis du giver en gave, er det også meget rart at vide, at den bliver brugt. Så det foregår teknisk ved, at man laver en appswich, det vil sige, at alt foregår fra Mobilepay, og så laver du betalingen, vender tilbage til min app og afsender gaven. Modtageren får så en notifikation eller en sms. Så får man hilsenen, og så kan man gå ind og se den på sin telefon,” forklarer Kenneth Rose Rasmussen om sin app.

Kenneth Rose Ramsussen

Kenneth Rose Rasmussen bor i Vejby. Han er uddannet kommis fra en købmand i Esbønderup.

Har blandt andet arbejdet for trælaster. Nu er det hos firmaet Carl Ras.

Hans app, Mobilegift, bliver i skrivende stund tester holdet bag appen en prototype af, og Kenneth Rose Rasmussen fortæller, at appen er tæt på at blive officielt lanceret. Formentlig inden 1. maj.

I appen kan man give et gavekort og sende et kort. Alt foregår på mobilen og via Mobilepay.

Ugepostens iværksætterserie

Iværksætteri er hot. I et arbejdsmarked under forandring er det at banke sin egen biks op en af tidens dominerende tendenser. Ugeposten sætter i denne serie fokus på emnet i en række artikler ud fra et lokalt synspunkt. Her møder du nogle af kommunens mange mennesker, der har gjort eget firma til en levevej og livsstil - eller gør forsøget. Hvis du mener, at din forretning skal i avisen, kan du skrive på minegenbusiness@ugeposten.dk eller ringe til os på 45 90 82 84.

En del af Kenneth Rose Rasmussens tid går med at få butikker ombord i Mobilegift. Foto: Jens Berg Thomsen
En del af Kenneth Rose Rasmussens tid går med at få butikker ombord i Mobilegift. Foto: Jens Berg Thomsen

Publiceret: 16. April 2017 11:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere