Kystlivredderne, akutlæge, ambulancereddere, politi og redningsmandskab fra Gribskov Brandvæsen var hurtigt fremme på stedet.
Kystlivredderne, akutlæge, ambulancereddere, politi og redningsmandskab fra Gribskov Brandvæsen var hurtigt fremme på stedet.
Foto: Allan Andersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Turister slog alarm om mulig drukneulykke

En mulig drukneulykke på stranden ved Dronningmølle udløste en større aktion, tirsdag eftermiddag. Eftersøgningen blev foretaget med redningsbåd og livreddere på jet-ski.

Af Allan Andersen




Tirsdag eftermiddag blev tre unge mænd noget urolige, da de bemærkede en svømmer ude i vandet og denne pludselig var forsvundet.

De unge mænd, tre udenlandske turister,  havde kigget væk et kort stykke tid, og det var her at svømmeren pludselig var forsvundet, og det gjorde de tre unge meget urolige.

De kontaktede livredderen på stranden som foretog en hurtig afsøgning med kikkert, mens der blev slået alarm til 1-1-2 om en mulig drukneulykke.

Patruljer fra Nordsjællands Politi, redningsbåden ‘Rescue Gilleleje', Akutlæge og ambulance var hurtigt fremme i området hvor der blev afsøgt et større område med redningsbåden og livreddere på jet-ski.

Den store styrke af redningsfolk, båd og biler medførte en del nysgerrige blikke fra de mange mennesker på stranden, og en del kom også hen for at høre om der var noget de kunne gøre for at hjælpe til.

En nærmere undersøgelse af de tre unge turisters observationer førte heldigvis frem til at eftersøgningen blev afblæst efter godt en halv times tid, idet det kunne fastslås med stor sikkerhed at der ikke var nogen som var savnet eller forsvundet i bølgerne.

- Der er ikke fundet noget som kunne tyde på at der reelt havde været nogen som var kommet i knibe, og der blev heller ikke fundet andre badegæster som havde bemærket noget ude i vandet, det oplyste Nordsjællands Politis indsatsleder på stedet til Lokalavisen.dk

Redningsbåden 'Rescue Gilleleje' gennemsøgte nøje området, uden at finde nogen tegn på en person i nød.
Redningsbåden 'Rescue Gilleleje' gennemsøgte nøje området, uden at finde nogen tegn på en person i nød.
Foto: Allan Andersen

- Hellere ringe 10 gange for meget, end een gang for lidt, lød det med et smil fra Politiets indsatsleder som her er midt i eftersøgningen på Dronningmølle Strand.
- Hellere ringe 10 gange for meget, end een gang for lidt, lød det med et smil fra Politiets indsatsleder som her er midt i eftersøgningen på Dronningmølle Strand.
Foto: Allan Andersen

Efter en god halv time, blev eftersøgningen opgivet. Ingen andre havde set noget, og intet tydede på at der var en nødstedt person ude i vandet.
Efter en god halv time, blev eftersøgningen opgivet. Ingen andre havde set noget, og intet tydede på at der var en nødstedt person ude i vandet.
Foto: Allan Andersen

Livredderne benyttede også Jet-ski i eftersøgningen, som heldigvis viste sig at være falsk alarm.
Livredderne benyttede også Jet-ski i eftersøgningen, som heldigvis viste sig at være falsk alarm.
Foto: Allan Andersen

Publiceret: 22. Juli 2014 21:50
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere