Pas på relvehuller og brug ikke badedyr ved fralandsvind, lyder det fra Trygfonden. Pressefoto
Pas på relvehuller og brug ikke badedyr ved fralandsvind, lyder det fra Trygfonden. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

TrygFonden: Pas på revlehuller og badedyr

Undgå dit badedyr i fralandsvind og pas på revlehuller


I uge 28 er badevejret blevet bedre, og det får nu Trygfonden til at komme med nogle fif, når man skal kaste sig ud i bølgen blå. I en pressemeddelelse skriver fonden, at man især skal være opmærksom på revlehuller.

“Ved pålandsvind kan der være store bølger, som er sjove at lege i, men der er fare for at blive væltet omkuld af deres kraft. Bølgerne skaber også stærk strøm, og man kan blive fanget i et revlehul. Hvis man bliver fanget i strømmen og ført med ud, skal man ikke kæmpe imod, men bevare roen. Søg hurtigst muligt til siden, og svøm ind mod land med bølgernes hjælp,” siger Anders Myrhøj fra Trygfonden i pressemeddelelsen.

Det er også en god idé at lade badedyret blive hjemme fra stranden, når der er fralandsvind.

“Det kan ende rigtig galt, hvis man driver ud fra kysten og ikke selv kan komme tilbage. Det simple råd er derfor helt at undlade at tage badedyr, luftmadrasser og andet oppusteligt udstyr med i vandet, når der er fralandsvind. Og skulle det alligevel ske, at dit badedyr slipper fra dig, så skal du ikke prøve at svømme efter det. Selvom vandet ser roligt ud, kan du overraskende hurtigt drive ud fra stranden, og det kan være umuligt og koste alle dine kræfter at forsøge at komme tilbage på land. Surfere skal også være opmærksomme på vinden, der er kraftigere ude på vandet, så det er en god idé at være mindst to, så man kan hjælpe hinanden, hvis der opstår problemer,” siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning.

Fonden henviser til appen “Livredder,” der blandt andet kan måle, hvor vinden kommer fra.

Fra den 23. juni til den 2. juli gennemførte livredderne 6.288 indsatser på de 35 strande og havnebade. 1 aktion vurderes til at være livreddende, da en kitesurfer måtte hjælpes i land ved Hvide Sande på grund af vinden. Derudover gennemførte livredderne 62 almindelige førstehjælpsaktioner, 162 forebyggende aktioner og 6.063 oplysende aktioner.jbt


Publiceret: 11. Juli 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!