Efter togulykke: Ramt kvinde fløjet væk i helikopter
Dele af Helsinge Station er spærret, mens ambulancefolk arbejder på stedet. Foto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tragisk ulykke: Kvinde ramt af tog - prøvede at krydse skinnerne, mens bommene var nede

Af Jeppe Helkov, Jens Berg Thomsen, Casper Fritsch

 

En tragisk ulykke har fredag formiddag ramt Helsinge. Omkring kl. 10.30 blev en ældre kvinde ramt af et tog få meter fra perronen på Helsinge Station.

Ifølge den vagthavende hos Nordsjællands Politi fik de et alarmopkald kl. 10.38 - og her var de første meldinger, at kvinden var blevet ramt af toget, da hun prøvede at krydse skinnerne. Men det er endnu ikke bekræftet.

Politiet og ambulancefolk arbejder i øjeblikket på stedet - og har afspærret dele af stationen.  

LÆS OGSÅ: Øjenvidne til tog-påkørsel: 'Vi råbte gå tilbage, gå tilbage... lokomotivføreren havde ikke en chance'

Lidt over klokken 11 blev kvinden fløjet væk i en lægehelikopter. Men ifølge den vagthavende er kvinden ved bevidsthed. 

"Hvis man bliver ramt af et tog, er det jo ofte med en hvis kraft, så jeg vil tro, at hun skal på Rigshospitalets Traumecenter for at blive tjekket," fortæller den vagthavende fra Nordsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: Politiet: Togulykke efterforskes ikke som almindeligt trafikuheld

Vidner på stedet fortæller Ugeposten, at den ældre dame gik over skinnerne, da bommene var nede. Et vidne fortæller, at folk på perronen råbte 'gå tilbage', ligesom toget tudede for at prøve at advare hende. Men altså uden held. 'Togføreren havde ikke en chance', som det bliver bemærket. 

LÆS OGSÅ: Blev ramt af tog i tragisk ulykke: Her bliver kvinde fløjet væk i helikopter

Kvinden blev ramt af den forreste del af toget, så hun blev slynget væk fra skinnerne. 

 


Publiceret: 09. Juni 2017 10:58
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere