Peter Sajith arbejdede med egne ord mere som sygeplejerske end som ufaglært, da han var hos Attendo. Det billede kan Attendo dog ikke genkende. Foto: Jens Berg Thomsen.
Peter Sajith arbejdede med egne ord mere som sygeplejerske end som ufaglært, da han var hos Attendo. Det billede kan Attendo dog ikke genkende. Foto: Jens Berg Thomsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tidligere Attendo-ansat taler ud: ’Jeg vil ikke blive gammel i Gribskov’

En tidligere ansat i Attendo åbner nu posen og fortæller, hvordan han oplevede sine to år i plejevirksomheden. Attendo afviser alle beskyldninger











To røde og et gult påbud. Gribskov Kommune har det seneste år strammet skruen over for det privateplejeselskab Attendo. Og nu tager en tidligere medarbejder bladet fra munden og fortæller, hvordan han blev sat til ting, der er på kant med lovgivningen.

24-årige Peter Sajith var igennem to år ansat i Attendos afdeling i Helsinge, og her oplevede han blandt andet, hvordan han trods sin status som ufaglært blev bedt om at udføre plejeopgaver, han ikke havde kompetencerne til. Når han fortalte ledelsen om det, blev der ikke lyttet, siger han.

“I de to år jeg arbejdede hos Attendo, vil jeg næsten sige, at jeg arbejdede som sygeplejerske. Jeg skiftede plastre, forbindinger og stod for sårpleje. Jeg lavede urin-prøver - ja, jeg lavede det hele. Også alle de ting, jeg reelt ikke måtte,” siger Peter Sajith, der stoppede hos Attendo i april efter en konflikt mellem ham og ledelsen.


Har et ansvar for borgerne

“Det chokerede mig meget, at jeg blev sat til de her ting. For jeg har et ansvar over for borgerne. Og hvis jeg lavede en fejl, var det mit ansvar. Men det er svært at sige fra, når man er i det. Så jeg gjorde det.”

“Men jeg havde det elendigt med at løse opgaver, jeg slet ikke var uddannet i. Jeg stod med ansvaret for et andet menneskes liv, og hvis jeg fucker op, kunne det altså gå helt galt. Nogle gange måtte jeg sige fra og sige, at jeg det her kan og vil jeg simpelthen ikke. Det må jeg ikke. Jeg har ikke uddannelsen til det - og jeg har ikke kompetencerne. Men når jeg gik til lederne, fik jeg at vide, at det skulle jeg. Der var ikke andre til at gøre det,” fortsætter Peter Sajith og føjer dermed endnu et punkt til den efterhånden alenlange liste af kritik.

LÆS ATTENDOS SVAR PÅ KRITIKKEN I BUNDEN AF ARTIKLEN

Senest fik Attendo et rødt påbud i august, efter revisionsfirmaet BDO i august kom med en rapport, der blandt andet viste, at der på 'medicinområdet er konstateret flere uoverensstemmelser, fejl og handlinger, som ikke efterlever Sundhedsstyrelsen retningslinjer på området'. Derudover konkluderede rapporten også, at de vikarer, som Attendo benytter i sygeplejen, 'ikke er tilstrækkelige oplærte og bekendte med de opgaver, som skal udføres hos borgerne'. Og netop den kritik er Peter Sajith helt enig i.


Borgere manglede piller

“Kritikken med medicinen er ikke ny. Jeg oplevede tit, at når jeg var hos borgere og skulle give dem medicin, var jeg nødt til at ringe til en assistent og sige, at der altså manglede piller. Men der var meldingen tilbage ofte, at sygeplejeskerne eller assistenterne ikke havde tid til at rette op på det lige nu. Men den slags skal man tage sig tid til. Det chokerede mig, at der blev taget så lidt ansvar over for en opgave, som er så vigtig. De her piller er ikke blevet tilfældigt doseret. Der er en grund til, at borgerne skal have de her piller,” siger han og fortæller, at det nogle gange endte med, at borgerne måtte vente lang tid på at få deres piller.

“Nogle gange endte det med, at borgerne fik deres piller klokken 13, selvom de skulle have haft dem om morgenen. Og så var man nødt til at udskyde hele pilleperioden, så de først om aftenen fik deres middagspiller - og om natten måtte man vække dem for at give dem aftenpillerne.”

“Det gjorde og gør mig stadig ked af det, at det er sådan. Jeg ved godt, at jeg er ung, men jeg bliver trist over at se, hvordan de her ældre mennesker bliver behandlet - og hvordan jeg mener, at man hos Attendo ikke var sit ansvar bevidst.”


Ekspert: Er ledelsens ansvar

Ifølge Karen Marie Myrndorff, chefkonsulent hos Kommunernes Landsforening med speciale inden for social- og sundhedsområdet, er der ikke noget lovkrav om, at man skal have en uddannelse for at udføre specifikke opgaver. Men ledelsen i en plejevirksomhed skal lave helt konkrete tiltag for at sikre, at en medarbejder er klædt ordentligt på.

LÆS ATTENDOS SVAR PÅ KRITIKKEN I BUNDEN AF ARTIKLEN

“Kommunen og ledelsens forpligtelse er, at når der skal løses opgaver efter sundhedsloven, så skal de finde medarbejdere, der har de rette kompetencer. De skal instruere vedkommende, så medarbejdere præcis ved, hvordan de skal løse opgaven - og så skal man holde tilsyn med, at opgaven bliver løst korrekt. Der er ingen krav om, at man skal have en bestemt uddannelse, men ledelsen har ansvaret for at matche opgave og kompetencer. Det er altså ledelsen opgave, at medarbejderne er i stand til at udføre de opgaver, de bliver sat til. Og medarbejderne skal sige fra, hvis ikke de er stand til det.”

Og er der lovkrav om, at ledelsen skal lytte, hvis medarbejderen siger fra?

“Ja, det skal man,” siger hun.


’Jeg fik ingen instrukser’

Men ifølge Peter Sajith fik han ikke instrukser, som loven ellers tilskriver, før han blev sendt ud på opgave. Ligesom ledelsen ifølge Peter Sajith altså heller ikke lyttede, når han prøvede at sige fra.

“Jeg fik ingen instrukser. Jeg kunne bare se på mine køresedler, hvad mine opgaver var. Så sagde jeg, at de opgaver måtte jeg ikke udføre, men blev bedt om at gøre det alligevel. Jeg talte også med en anden tidligere ansat den anden dag, og hun sagde præcis det samme,” siger han og fortæller, at flere af borgerne blev utrygge, når de hørte, han ikke var uddannet.

“Flere af borgerne blev også bekymrede, når jeg fortalte dem, at jeg ikke var uddannet. Personligt ville jeg heller ikke føle mig tryg ved, at det var en ufaglært, der blev sat til de ting, som jeg skulle lave.”


’Det kunne gøre mig rasende’

“Jeg kom for eksempel meget ud til sårpleje. I et tilfælde havde der ikke været en assistent i en uge, og jeg havde fået besked på, at jeg var nødt til at gøre det. Så skiftede jeg forbindingerne, men hvis det var meget slemt, rørte jeg det ikke. Og så bad jeg en anden om at komme ned. Men der var svaret ofte, at det var der ikke tid til lige nu.”

“Jeg kan også love dig for, at jeg virkelig mange gange var rigtig sur. Når jeg satte mig ind i bilen, og jeg vidste, jeg skulle ud til en borger og give hende noget pleje, jeg slet ikke var uddannet i. Det kunne gøre mig rasende. Og der blev bare ved med at komme flere og flere af den slags besøg, hvor jeg skulle lege sygeplejerske eller assistent. Jeg følte, at jeg var nødt til at gøre det.”

Derfor var det også noget af en øjenåbner, da Peter Sajith stoppede hos Attendo og begyndte at arbejde på plejehjemme Helsingegården.


Hård kritik fra kommunen

“Der måtte jeg intet som helst. Det eneste, jeg måtte, var at hjælpe borgeren i tøjet og få hende vasket. Der var ikke noget med at give medicin eller at skifte plastre. Dér indså jeg virkelig, hvor galt, det jeg havde lavet hos Attendo, var.”

Og helt galt gik det i maj med 91-årige Agnes Jensen, der havde fået et sår, fordi Attendo med familiens ord ikke 'havde forstand på' på at give hende støttestrømper på. Og derfor havde hevet og flået for at få dem på - og det havde givet et sår. Et sår, der efter flere måneders mareridt og besøg fra over 122 forskellige hjemmehjælpere havde udviklet sig så voldsomt, at benet var nødt til at blive amputeret.

“I de minutter, tror jeg egentlig min mor gav op og helst bare ville dø,” har sønnen Benny Holm tidligere fortalt til Ugeposten. Kort tid efter døde Agnes Jensen.

Attendo fik efterfølgende hård kritik fra Gribskov Kommune og har vedkendt, at de 'ikke har leveret en pleje af tilstrækkelig høj kvalitet'. Attendo mener dog samtidig, at de i sagen med Agnes Jensen 'har reageret, når vi kunne se en forværring'. Den påstand er Peter Sajith langt fra enig i.


’En af mine tætteste borgere’

“Nu kendte jeg Agnes, og hun var en af mine tætte borgere. Jeg så også til hendes sår, men jeg sagde, at hun skulle snakke med en assistent om det, fordi jeg var ufaglært. Og det vendte jeg også med assistenterne og lederne. Men jeg følte ikke, at der var nogen, der reagerede. Vi havde en chef, der altid sagde, at det måtte vi se på. Men det var ikke noget, vi skulle vente med at se på. Det var noget, der skulle handles på.”

“Agnes ringede også ind til mig, da jeg sad på kontoret og sagde, at hun havde så ondt. Jeg sagde til cheferne, at de var nødt til at tage over og snakke med hende. Men ingen gjorde noget. Det er dét, der gør mig så ked af det. At ingen i ledelsen greb ind. Det er andre menneskers liv, man har i hænderne.”

Men det var ikke kun med sygeplejeopgaverne, at Peter Sajith oplevede, at der var problemer. En dag blev han også bedt om at tage en elev med ud for at oplære hende.


’Blev bare værre og værre’

“Det hele blev bare værre og værre. Flere assistenter og elever stoppede - og det betød, at der skulle nogle nye elever ind. Men der var ikke nogen til at tage sig af dem. Så sagde ledelsen til mig, at du skal tage en elev med. Men det ville jeg ikke. Jeg kan ikke kunne give hende noget viden eller oplære hende. Og det må jeg heller ikke. Så det ville være spild af hendes tid og min. Så dér sagde jeg klart fra. Ledelsen accepterede det, men de var ikke tilfredse. For hvem skulle så tage eleven med?”

Det endte også med, at Peter Sajith ifølge ham selv som ufaglært blev sat til at passe akuttelefonen, hvor borgere der har brug for hjælp ringer ind.

“Jeg sad med akuttelefonen inde på kontoret. Det måtte jeg heller ikke. Jeg sad og tog imod opkald fra borgerne, der kunne have akut brug for hjælp. Chefen gav mig den og sagde, at nu måtte jeg tage den. Og sådan blev det. Jeg ville gerne hjælpe, men det skal jo ikke være sådan, at det er ufaglærte, der gør det. Der kan det jo også gå galt. Der er en grund til, at man skal have en uddannelse for at klare de her ting.”

Efter at have oplevet tingene indefra kan Peter Sajith godt forstå, at de ældre er bekymrede.


Kan godt forstå bekymringer

“Jeg ville også være bekymret. Jeg har ikke lyst til at blive gammel i Gribskov. Ikke som det er nu. Det er også det, der gør, at jeg vil stå frem nu, Man er nødt til at finde en holdbar løsning. For som det er nu, fortsætter det hele bare. Hvis vi skal have gjort noget ved det, er der brug for, at nogen står frem og fortæller, hvordan forholdene reelt er. Det er ikke medarbejderne på gulvet, den er gal med. Det er hele systemet.”

Da Peter Sajith stoppede forsøgte han at tage fat i regionschef i Attendo Dorte Dahl for at fortælle hende om alt det, han havde oplevet.

“Jeg fortalte hende alle de her ting, men det har tydeligvis ikke haft nogen effekt. Og sådan har det lidt altid været. Lederne sagde ikke noget til alt det, der foregik ude i marken. Alt der skete uden for kontoret, blev der ikke talt om. Jeg håber, at Attendo får ryddet op i det - og de her folk tænker over, at de selv bliver ældre en dag og selv får brug for hjælp.”

LÆS ATTENDOS SVAR PÅ KRITIKKEN HERUNDER

Attento-chef: ’Det er bestemt ikke noget, jeg kan genkende’

Sårpleje, indsamling af urinprøver, skift af forbinder. Den tidligere Attendo-ansatte Peter Sajith fortæller i Ugeposten i dag, hvordan han oplevede sine to år som ansat hos plejevirksomheden.

Han fortæller blandt andet, at han blev sendt ud og lave sygeplejeopgaver, han ikke havde kompetencer til - og når han påpegede det over for ledelsen, blev der ikke lyttet. Men det billede kan regionschef i Attendo, Dorte Dahl, ikke genkende.

Peter Sajith fortæller, at han i sine to år hos jer stort set arbejdede som sygeplejerske med alle de opgaver, han skulle lave. Bliver ufaglærte hos Attendo sat til sygeplejeopgaver?

“Nej, det gør de ikke. Og det der kan jeg slet ikke genkende. Det er ikke korrekt. Der er klare retningslinjer for, hvilke faggrupper, der må løse hvilke opgaver, og vi sikrer, at medarbejderne har de kompetencer der skal til for at løse en given opgave.”

Peter siger, at han var glad for sit samarbejde med kolleger og borgere. Men det seneste røde påbud har gjort, at han nu er nødt til at lægge alle kort på bordet. Hvad tænker du om det?

“Det, vi har fået påbud om, handler om sygepleje og det er ikke noget, ufaglærte bliver sat til at lave. Det har ikke nogen sammenhæng. Og vi bruger ikke særlig mange ufaglærte, fordi står skrevet ind i kontrakten med kommunen. Jeg mener, vi må have fem pct.”

Peter siger, han har lavet sårpleje, skiftet forbindinger, lavet urinprøver. Er det normalt noget, I sætter ufaglærte til?

“Nej, det er det ikke. Men det er super-svært at kommentere på noget, der er så generelt. Hvis Peter var kommet med en dag og en borger, kunne jeg undersøge det. Men det kan jeg ikke nu.”

Men Peter holder fast i, at han har lavet det her. Gør det slet ikke indtryk?

“Det gør det da bestemt, for det er super-ærgerligt, at han har den oplevelse. Det tyder på, at han ikke har fået den hjælp, han har haft brug for. Vi siger altid, at hvis vores medarbejdere står i en situation, hvor de er usikre, så skal de ringe ind på kontoret og tale med en fagperson Det tyder på, at han ikke har fået den hjælp, han har haft brug for. Vi siger altid, at hvis vores ansatte står i en situation, hvor de er usikre, så skal de ringe ind.

Peter siger netop også, at han flere gange har gjort opmærksom på, at han ikke har rette kompetencer. Men han er blevet bedt om at lave opgaverne alligevel, fordi ’der ikke var andre’.

“Det kan ikke ske. Ellers må jeg have en helt konkret situation. For det er der ingen, der får at vide. Tværtimod gør vi meget ud af at sige til medarbejderne, at de skal sige til, hvis de bliver usikre. Jeg har været meget i vores afdeling i Helsinge, fordi de har været mange ledelsesmæssige udfordringer. Men det dér kan jeg slet ikke genkende.”

Så lyver Peter?

“Han kan godt have den oplevelse, men det er bestemt ikke noget, jeg kan genkende. Og jeg er sikker på, at hvis du spørger vores medarbejdere, ville de heller ikke kunne.”

Han siger også, at han blev bedt om at køre ud med en elev. Kører ufaglærte hos jer med elever?

“Nej, alle eleverne har en praktikvejleder, som de kører med. Hvis praktikvejlederen har fri eller er syg, kan eleverne godt køre med en ufaglært en dag. Det må man selvfølgelig godt, men den ufaglærte kan ikke varetage uddannelsesdelen, og det bliver de heller ikke bedt om.”

Peter fastholder, at han er blevet sat til ting, han ikke havde kompetencer til. Er det fair over for ham og over for borgerne?

“Absolut ikke, hvis det var tilfældet, men det er det ikke. Jeg skal ikke kunne sige, at det ikke har kunnet ske, at han er kommet ud i en svær situation. Det sker jo, at planlæggeren laver en fejl, og en medarbejder bliver sendt ud til en opgave, man ikke kan løse. Men hvis det sker, har man selv et ansvar for at sige fra, og så bliver planen ændret.”

Og det er her, han siger, at det han har sagt, men det blev ikke lyttet.

“Og det er det, jeg ikke kan genkende. Hvis man siger, at man ikke kan udføre en opgave, får man selvfølgelig byttet rundt. Det sker jævnligt - og så retter planlæggeren op på det.”

Når du siger, du ikke kan genkende det. Betyder det, at det ikke har fundet sted?

“Jeg siger, at kritikken er svær at svare på, fordi den er så overordnet. Jeg er ikke i afdelingen hver dag, så derfor kan jeg ikke sige, at det aldrig er sket. Det vil være umuligt for mig. Jeg er ikke derude hver dag. Nogle gange laver vi fejl, og så må vi rette op på det. Men jeg kan jeg kun sige, at det ikke er sådan, det typisk vil foregå.”


Publiceret: 07. December 2017 09:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt