190 kilometer blev der tilbagelagt på den nordsjællandske asfalt, da Post Cup-finalen skulle afgøres søndag. (Fotos: Jan F. Stephan)

190 kilometer blev der tilbagelagt på den nordsjællandske asfalt, da Post Cup-finalen skulle afgøres søndag. (Fotos: Jan F. Stephan)

Se alle billederne:

Post Cup afgjort i Helsinges regn

Mark Sehested vandt Post Cup 2015 efter andenplads i søndagens finale

Af
Jesper Gisli

CYKLING: Søndag piskede regnen og cykelrytternes ben op kap på asfalten i og omkring Helsinge.
Årets Post Cup-finale skulle køres i det nordsjællandske landskab, og det sjette løb i Post Cup-serien blev en flot finale.
En større udbrydergruppe blev splittet, af Jesper Aaen fra RIWA_Platform stak af med favoritten Mark Sehested fra TREFOR-BlueWater. Det blev Aaen der trak det længste strå på målstregen, men Mark Sehested, der efter en række af flotte løb, kunne hyldes som samlet vinder af Post Cup 2015 på podiet efter løbet, hvor der blev cyklet i alt 190 kilometer på en 13,6 kilometer rundstrækning i det flotte men våde landskab.
Post Cup-finalen blev arrangeret i samarbejde mellem Dansk Cykle Union, cykelklubben C.C. Hillerød, og Gribskov Kommune. Post Cup-serien ramte Herning i april måned, og herefter fulgte Nakskov, Thy og Sønderborg. inden finalen blev cyklet søndag i Helsinge.
På de samlede podiepladser efter Mark Sehested kom holdkammeraten Asbjørn Kragh Andersen, mens Morten Øllegaard fra RIWAL-Platform blev samlet nummer tre.

Borgmester Kim Valentin skød løbet i gang, i silende regn.

Borgmester Kim Valentin skød løbet i gang, i silende regn.

Som det sig hører og bør, var der masser af politi med ude på ruten til at sikre trafikken. Her samler motorcykelbetjentene luft inden dagens cykelløb.

Som det sig hører og bør, var der masser af politi med ude på ruten til at sikre trafikken. Her samler motorcykelbetjentene luft inden dagens cykelløb.

Publiceret 14 September 2015 14:00

SENESTE TV

Flyfotograf udstiller og holder foredrag

Udstilling Lars Bygdemark er uden tvivl Sveriges bedste flyfotograf. I mere end 40 år har han fløjet over Sverige og taget billeder af et land med mange forskellige landskabstyper: Bølgende landbrugsarealer med marker og enge, som sammen danner stilfulde kludetæpper, maleriske småbyer og samfund. Slingrende kyststrækninger med tusindtal øer og skær.

Skove som strækker sig så langt, at man føler sig fortabt. I Lars Bygdemarks kunstnerisk udmejslede billeder ser man landskabets fortællinger.

Hans billeder fascinerer. Her fremstår former, som er skabt af mennesker, men som menneskerne ikke selv ser, de har skabt: plovfurer efter en traktor eller industriens anlæg og miljømønstre. Lars Bygdemark blev valgt til ”Årets Naturfotograf 2004” af Sveriges Naturvårdsverk.

Nu kan disse fotos ses på udstillingen 'Sverige fra luften' i Kulturhavn Gilleleje. Lars Bygdemark dukker selv op og holder foredrag, hvor han kan opleves på trappen i biblioteket, tirsdag 20. november kl. 17, hvor han fortæller om sin teknik og viser lysbilleder. Der er gratis adgang.

CV

Møde i seniorkredsen

MØDE Det er Agabe Indiens arbejde, der er centrum for mødet i Helsinge Seniorkreds. Deltagerne får besøg af Gert Svendsen, som fortæller om Agabe Indiens arbejde og om ildsjælen Biskop Jacob, som efter som 12-årig at blive helbredt for en dødelig sygdom, besluttede at give sit liv helt og fuldt til Jesus og arbejde for børn og unge i Indien.

Til mødet, der foregår tirsdag 20. november kl. 19 kan man høre mere om et fantastisk arbejde blandt 6500 børn og unge, om arbejdet blandt gadebørn, og om hvordan Agape Indien uddanner mange unge mennesker til gavn for det indiske samfund.

Anni og Ege Rasmussen, som har besøgt Biskop Jacob og børnehjemmene, vil vise billeder derfra.

Der er naturligvis kaffe og kage, og det hele finder sted Rundinsvej 46 i Helsinge.

Der er gratis adgang. Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30336746) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21715694). Mødet er arrangeret af Helsinge Seniorkreds.

Næste møde er tirsdag 11. december kl. 17.30, hvor der er juleafslutning med spisning, lotteri og kaffebord. Birger Daniel Petersen taler over emnet: 'Jesus kom – Jesus kommer.'

CV