Søren Malling spiller patriarken Uffe, der hjemme kaldes Gud af børnene, i komediedramaet ’Gud taler ud’, som vises i Tisvilde Bio i uge 41. Pressefoto
Søren Malling spiller patriarken Uffe, der hjemme kaldes Gud af børnene, i komediedramaet ’Gud taler ud’, som vises i Tisvilde Bio i uge 41. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Søren Malling for fuld udblæsning i Tisvilde Bio

Filmens instruktør indleder første visning af ’Gud taler ud’




Jens Blendstrups roman 'Gud taler ud' er blevet til en film med Søren Malling for fuld udblæsning i sit livs rolle som patriarken Uffe, der hjemme kaldes Gud af børnene.

Uffe er tidligere soldat og arbejder nu som psykolog. Hans metoder hjemme og på arbejdspladsen er mildest talt ukonventionelle. Uffe bliver alvorligt syg, men beslutter sig for at skrive en bog.

Det bliver til velsignet galskab, hvor Uffe forsøger at bevise, at medicinalindustriens produkter ikke er en døjt værd, hvorimod den skabende litteratur har en mirakuløs helbredende effekt.

Instruktøren Henrik Ruben Genz indleder selv den første visning i Tisvilde Bio 12. Oktober kl. 20, hvor han fortæller om sit komediedrama, der giver et syret humoristisk portræt af en helt anderledes forstadsfamilie.

12. og 15. oktober kl. 20.

13. oktober kl. 15 med danske undertekster.


Magi i foyeren

Fredag 13. varsler gys, uhygge og uheld, og for at komme i den rette stemning huserer magikeren Joachim Solberg i foyeren inden filmen 'IT' vises.

Flere børn er forsvundet sporløst, og en drengegruppe starter en indædt jagt på de forsvundne. Nede i byens kloakker finder de den morderiske klovn Pennywise (Stellan Skarsgård).

13. oktober kl. 20.


Interkulturel kærlighed

'The Big Sick' er en morsom og rørende romantisk komedie. Et one-night-stand mellem standupkomikeren Kumail og den psykologistuderende Emily udvikler sig hurtigt til mere. Mange forhindringer venter, men situationen tilspidses helt, da Emily kollapser og bliver alvorligt syg.

Det er et komisk portræt af forældre, sygdom og interkulturel kærlighed, hvor let humor og alvor flyder naturligt sammen, og Kumail Nanjiani får her sit gennembrud som international komiker.

Berlingske gav den 4 stjerner med ordene: “Det er en fornøjelse at støde på en oprigtig, ægte, sød og kærlig oplevelse, der ovenikøbet er både knivskarp i komikken og har rigtig meget på hjerte…”

11., 14. , 16. oktober kl. 20.

jesl


Publiceret: 10. Oktober 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere