Foto: Nordsjællands Politi
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Smadrede politiets fartmålet med vilje: Hvem er den aggressive motocrosskører?


 

Nordsjællands Politi efterlyser en ung mand, som er mistænkt for at begå hærværk mod politiets fartmåleudstyr i forbindelse med en fartmåling den 4. december.

Manden kørte på en motocrossmaskine med gule skærme og tallet ”27” på en plade på fronten.

Da han ved 16-tiden passerede fartmåleudstyret, som var opstillet på Vesterbrogade i Gilleleje, blev han målt til at køre 83 km/t., hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t., og måleudstyret tog derfor et billede af ham. 

Det blev han tilsyneladende så fortørnet over, at han vendte om og kørte tilbage forbi stedet, hvor fartmålerudstyret stod, og Nordsjællands Politi mener, at den unge mand i den forbindelse sparkede til den fod, hvorpå politiet havde fartkameraet placeret, så kameraet blev ødelagt.

Nordsjællands Politi har en formodning om, at manden er bosiddende i Gilleleje og vil gerne i kontakt med manden eller høre fra folk, som ved, hvem han er.

Henvendelser til Nordsjællands Politi kan ske på mail til tra007@politi.dk eller ved at ringe Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.


Publiceret: 22. Januar 2018 09:37
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt