Havnen3 er placeret i lokalerne, hvor Gilleleje Fisk lå før. Og udover en grundig rengøring, kommer det nye fødevarermarked til at ligge i de samme autentiske lokaler. Foto: Jan F. Stephan
Havnen3 er placeret i lokalerne, hvor Gilleleje Fisk lå før. Og udover en grundig rengøring, kommer det nye fødevarermarked til at ligge i de samme autentiske lokaler. Foto: Jan F. Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Samler de lokale fødevarer: Nyt madmekka åbner i Gilleleje



ÅBNING En lagerhal fyldt med de bedste lokale råvarer. Pølser, kød, øl og grøntsager. Ja, alt hvad hjertet begærer. Det får Gribskov nu. I lørdags åbnede havnen3 i Gilleleje. Her er en række af Nordsjællands bedste råvarer samlet under ét tag. På den måde kan alle nysgerrig sjæle virkelig smage, hvad området har at byde på.

“Der har været meget kort vej, fra vi fik ideen, til vi kastede os ud i det,” fortæller skaberen af havnen3, Helle Milton og fortsætter: “Jeg har altid gået op i fødevarerkvalitet - og jeg drømte om at lave et oplevelsesrum med olie, vin og den slags. Men da jeg opdagede, hvor gode fødevarer der er heroppe, så ændrede mit fokus sig. Hvorfor ikke forsøge at give den alt, hvad den kan trække for at få de varer ud til lidt flere?”

“Vi får masser af lokale råvarer. Det er grønt, det er forskellige typer af kød. Vi har blandt andet lavet en aftale med 'Det Våde Får', der kommer med deres hjemmebryggede øl. Vi får også snaps, bitter og vin. Højbogård kommer med deres fårekød og ost. Tycho Hjorth kommer med Black Angus oksekød - og så får vi også nogle helt fantastiske pølser. Vi fylder kort fortalt hallen op med masser af lækre, bæredygtige varer,” fortsætter hun.

“Og så inviterer vi også nogle kokke til at komme op og lave mad. Så udover at man kan købe de lækre lokale råvarer, vil der også stå en kok og lave nogle fantastiske retter ud af dem.”

“Vi vil lave forskellig temadage, hvor vi rydder hele hallen. Så holder vi f.eks. whiskey- eller gin-smagning. Eller fylder hallen med forskellige slags delikatesser. På lørdag kan man for eksempel også komme forbi og nyde forskellige cocktails. Blandt andet vores kommende signatur drink. Det handler om at give folk en kulinarisk oplevelse,” siger Helle Milton og fortæller, at havnen3 i første omgang vil have åbent hvert onsdag fra 11-17. Men planen er at udvide løbende.


Tager én dag ad gangen

“Det hele er gået så hurtigt. Fødevarerproducenterne havde egentlig planlagt denne sæson, men da de hørte om det her, smed de alt, hvad de havde i hænderne. Så i den her sæson tager vi en uge ad gangen og ser, om produkterne bliver revet væk. Gør de det, vil vi forsøge at få samlet endnu flere råvarer, så vi kan holde åbent i flere dage.”


Publiceret: 19. Juni 2017 09:40
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere