Niels Stokholm får et kys på issen af en sine røde malkekøer.
Niels Stokholm får et kys på issen af en sine røde malkekøer. "Hvem vidste at efter en ko har kælvet ude på marken, så går den straks hen og spiser brændenælder! Og så drikker en ko mellem 50-70 liter vand om dagen. Den mængde vand har moderne køer ikke adgang til", fortæller han. Foto: Jan F. Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Røde bio-køer debuterer på film

Livskraft. En ny dokumentarfilm skildrer røde, gamle køer og beboernes liv og filosofi på den biodynamiske gård Thorshøjgaard, der kan se frem til international berømmelse

Af Laila Mieront

dronningmølle: I køkkenet på Thorshøjgård fortæller Niels Stokholm om filmen, “Så meget godt i vente”, der er lavet af den garvede dokumentarist og Robert-belønnede Phie Ambo, og som skildrer livet, dyrene og filosofien bag den biodynamiske gård, der ligger side om side med Tegners Museum i Dronningmølle.

“Phie er kommet her flere gange om ugen i to år og fulgt efter os med et kamera,” fortæller Niels Stokholm, der sammen med Rita og køerne, de andre dyr og afgrøder spiller hovedrollerne i filmen, der handler om en hel bestemt verdensanskuelse; Rudolf Steiners filosofi om samspillet mellem natur og mennesker, hvor naturen omfatter alt det der omgiver os inklusive det ydre univers. Landbruget, dets dyrehold og dyrkningen af jorden er en del af denne store helhed.

Biodynamik betyder ‘livskraft' - og det har vist sig at være sandt i en mere end en forstand.

Der har været landbrug på Thorshøjgårds jorder i mere end 6000 år, hvilket svarer til at Niels Stokholm er nummer 180 landmand.

“Jeg slog mig ned her i 1975, bla. fordi stedet opfyldte alle betingelserne for at skabe et biodynamisk landbrug, fordi der altid havde været dyrehold, ligesom jorden, de sidste 30 år, kun havde fået moderate mængder af pesticider og kunstgødning,” forklarer Niels Stokholm.


Gamle røde køer

Staldene huser cirka 90 stykker af de oprindelige røde danske malkekøer, der er en hårdfør race med et stærkt immunforsvar, og derfor har fået mærket ‘Bevaringsværdig besætning' af Statens Genressourceudvalg. De 90 køer er kun en bitte brøkdel af det kvæg, der for 100 år siden udgjorde 80 % af alle Danmarks køer, og som især huskes fra barndommens marker af den lidt ældre generation.

“Det er bidende nødvendigt, at bevare den røde ko sådan som den lever her, for ellers mister man ethvert sammenligningsgrundlag i forhold til, hvordan nutidens industrielle køer udvikler sig,” forklarer Niels Stokholm, og afviser, at køer behøver at være en belastning for naturen.

“Det behøver de ikke at være, hvis de indgår i et naturligt kredsløb. Det er måden de lever på og det foder moderne køer får, der gør dem til en gene for naturen,” mener han.

For Niels Stokholm handler det om kvalitet - ikke kvantitet.

“Det er vigtigt at fokusere på kvaliteten af koens mælk - ikke kvantiteten. Moderne produktion fokuserer ensidigt på økonomi, hvilket for en ko betyder alt for hurtig vækst, som stresser den, for hurtigt voksende klove, yverbetændelse og svage indre organer og kortere levetid. Køer kan blive 30-35 år gamle og min ældste er 18 år. Her på gården får dyrene også lov til at beholde deres horn, ligesom køerne ammer kalvene indtil de er fem måneder gamle” forklarer han.

På gården forsøger man hele tiden at forstå samspillet med naturen helt ned i det allermindste led.

“Mennesker dræber ukrudt og insekter, fordi de generer os, men hver gang vi fjerner noget for vores egen bekvemmeligheds skyld, er der ikke længere tale om et samspil,” mener Niels Stokholm, der hilser alle naturens frembringelser velkomne - fra den mindste bakterie til det kosmiske stjernestøv mennesket er skabt af.

Niels og Rita driver gården i respekt for, at alt har en mening. Foto: Jan F. Stephan
Niels og Rita driver gården i respekt for, at alt har en mening. Foto: Jan F. Stephan

Længsel efter at forstå

Phie Ambo er sikker på, at filmen bliver en succes og at en masse mennesker vil være interesseret i at se ‘Så meget godt i vente', der er af almindelig spillefilmslængde, og får premiere i 60-90 biografer landet over den 3. september.

“Jeg tror der er en kæmpe længsel blandt folk om at forstå, hvad det har af konsekvenser for naturen på den måde, vi griber ind i den. Derfor er filmen sindssyg vigtig, fordi man på Thorshøjgård bevarer dyrenes naturlige instinkter og man lever i harmoni sammen. Så gør vi det rette, når vi fremavler dyrene, til at yde mere end deres natur tillader? Thorshøjgård er det sammenligningsgrundlag, vi kan bruge, når vi skal afgøre om vi famler i blinde,” mener Phie Ambo, der fik filmideen på en udflugt.

“Min datter går i en Steiner-børnehave, og de havde arrangeret en udflugt til Thorshøjgård. Allerede da vi kørte ind mod gården kunne jeg mærke, at der var noget fantastisk på spil og tænkte, at her ville jeg gerne lave en film. Der er så meget ro og ingen har travlt. Man mærker harmonien med det samme.”

“Mennesket har en længsel efter noget oprigtigt, noget der ikke kun bliver til på grund af økonomi, men af uselviske grunde,” mener Phie Ambo.

“Filmen er allerede solgt til Island, Sverige, Finland, Holland og Tyskland på forhånd, og når den er helt færdig så tror jeg også at både Asien, USA og Canada er interesserede,” lyder de spændende fremtidsudsigter.

Filmen er produceret af Danish Documentary Production, som Phie Ambo ejer sammen med fire andre. Desuden er filmen blevet støttet af Det Danske Filminstitut, DR og Islandsk TV.

De danske sortbrogede landracesvin boltrer sig i mudderbadet og undersøger om der skulle være dukket nogle lækkerier op. Foto: Jan F. Stephan
De danske sortbrogede landracesvin boltrer sig i mudderbadet og undersøger om der skulle være dukket nogle lækkerier op. Foto: Jan F. Stephan

Afledte virkninger

At biodynamik betyder livskraft er åbenbart rigtigt, som ikke alene har frembragt en film, men livskraften har også ramt restauratør Jesper Møller fra Gilleleje, der har gjort sit til, at Thorshøjgård og bio-køerne er kommet i internationalt søgelys.

“I 2008 hørte jeg et foredrag af Niels Stokholm ved Åbent Økologisk Høstmarked og blev bidt af filosofien, og det med ‘lokal sæson og frilandskvæg', og begyndte at tale meget med ham. Året efter beder fødevareminister Eva Kjer mig om at levere en bæredygtig julefrokost. Det gør jeg og mange af råvarerne kommer fra Niels. Menuens CO2-regnskab godkendes som det første i Danmark af Fødevareministeriet og kommer i tv,” fortæller Jesper Møller om Thorshøjsgårds første skridt på vejen mod berømmelse.

Ved klimatopmødet i slutningen af 2009, får Jesper Møller opgaven at lave menuen til alle verdens overborgmestre, der deltager i mødet.

“På det tidspunkt er trenden, at det hele skal være så dyrt og så eksotisk som muligt med råvarer så langt væk fra som muligt. Det gør jeg ikke, men serverer en lokal menu med fisk og vildt fra Gilleleje og Hundested og is lavet af mælk fra Niels' køer. Samtidig undlader jeg ikke, at fortælle alle om biodynamik og de ting Niels har lært mig. Det gav travlhed bagefter,” fortæller Jesper Møller, hvis menu endte med at spare miljøet for 5000 gram CO2 per næse.

Inspirationen tager Jesper Møller med hen på restaurant Toldboden året efter, hvor hans målsætning er, at lave Nordens mest bæredygtige restaurant. Her er der også masser af råvarer fra Thorshøjgård i køkkenet, sand på gulvet, møbler lavet af genbrug, ligesom varmen fra køkkenet sendes renset ind i restauranten, hvilket sparer 14.000 liter olie om året. Initiativet belønnes med en pris for ‘Ihærdig Klima- og Miljøarbejde', som den første af slagsen.

Phie Ambo har filmet i over to år på Thorshøjgård, og den internationale interesse er for filmen er allerede stor. Foto: Maggie
Phie Ambo har filmet i over to år på Thorshøjgård, og den internationale interesse er for filmen er allerede stor. Foto: Maggie

O-mega-krise

På Thorshøjgård går det pludselig ikke så godt.

“Der sker det, at Niels faktisk er ved at dø, fordi han er blevet kørt over af en traktor. Hvis han dør, hvem skal så overtage? Derfor spørger jeg, om jeg må købe gården og bruge penge på at optage hans historie? Men Niels vil ikke rigtig svare, og siger bare - noget kryptisk - at den der spørger, selv må finde svarene! Imens vi snakker går Phie Ambo rundt og filmer, og vi lærer hinanden at kende der,” forklarer Jesper Møller.

De følgende år fortsætter han med at servere mad baseret på råvarerne fra gården til bl.a. FN's Ressourcepanel og ved EU-formandsskabsmødet i 2012.

“Jeg fortæller konstant alle og enhver om filosofien bag mælken, og hvor ren, fin og meget bedre den er.”

Mælken fra samtlige af gårdens køer er blevet målt på et laboratorium.

Forholdet mellem indholdet af den meget værdifulde fedtsyre omega-3 og den ikke så gode omega-6-fedtsyre i dansk industrimælk er ca. 1:10. Resultatet af prøverne viser, at forholdet i mælken fra Thorshøjgård er cirka 1:3. Det anbefales, at man maksimalt indtager omega-fedtsyrerne i forholdet 1:5, hvilket betyder, at gårdens mælk lever mere end op til den offentlige anbefaling.

Jesper Møller, her i selskab med statsminister Helle Thorning- Schmidt, har trukket Dronningmølles røde køer helt ind på Papirøen - næsten.
Jesper Møller, her i selskab med statsminister Helle Thorning- Schmidt, har trukket Dronningmølles røde køer helt ind på Papirøen - næsten.

Tråde til Papirøen

Jesper Møller har nu også fået Papirøen og spekulerer over, hvad den skal bruges til.

“Det går op for mig, at det er det eneste sted tilbage i København, hvor der er plads til at lave et kreativt fælleskab, og beslutter at lave Copenhagen Street Food, et folkeligt og billigt madmarked. Vi danner en forening, og sådan en skal jo have et formål. Så slår det mig! Svaret! Jeg ringer til Phie og siger, at jeg ved, hvordan vi støtter Thorshøjgård. Sammen med Niels og Rita beslutter vi, at foreningens formål skal være, at bevare de røde køer og Thorshøjsgård, der ejes af en fond med Niels som driftsleder. Som sagt så gjort! Måden er, at for hver flaske vand, der sælges på madmarkedet, går fire kroner til Thorshøjsgård Fonden. Det er simpelthen så vigtigt, at Thorshøjgård, dyrene og filosofien bevares,” understreger Jesper Møller og tilføjer et stort suk over mælkerestriktionerne.

“Niels må ikke sælge sin mælk til videresalg, men kun til private, fordi han ikke vil leve op til de krav samfundet har til mælkeproduktion. Så vi står i en situation, hvor landets fineste mælk ikke må bruges. Det er helt absurd, nu hvor Niels vises frem på film og berømmes stadigt mere for sit arbejde,” mener Jesper Møller.

Han er sikker på at Phie Ambos film, også bliver et vigtigt bidrag til København, der er udnævnt til Green Capital i år, og hvor turisterne kommer, fordi de gerne vil vide noget om klima og bæredygtighed.

“Når filmen får premiere i september, er det kronen på årets værk og en masse mennesker vil få indsigt i den biodynamiske tankegang!”

Copenhagen Street Food på Papirøen åbner 17. april og filmen “Så meget godt i vente” har premiere den 3. september. Thorshøjgård kan besøges. Se mere på www.landbruget-thorshoejgaard.dk eller Facebook ‘Thorshøjgård'.


Publiceret: 25. Marts 2014 09:38
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt