Små og store private kystsikringsanlæg præger dele af kysten. Her er det grundejerforeningerne Thoresgaard og Ammekærgaard i Udsholt der har investeret i hård kystsikring. Arkivfoto: Jan F. Stephan

Små og store private kystsikringsanlæg præger dele af kysten. Her er det grundejerforeningerne Thoresgaard og Ammekærgaard i Udsholt der har investeret i hård kystsikring. Arkivfoto: Jan F. Stephan

Sten og sand skal sikre kysten

- men sandfodring kan godt på kort sigt være løsningen, mener borgmesteren

Af
Frank S Pedersen

Nordkysten: Der er skyllet mange kubikmeter kommune i havet de seneste år. Initiativer til fælles kystsikring fra kommunal side er løbet ud i sandet. Mest kendt er nok det store sandfodringsprojekt, der blev stemt ned af de berørte borgere ved en urafstemning for tre år siden. Efterfølgende forsvandt fokus fra nordkystens problemer. Lige til stormen kom i december sidste år og ødelagde veje og strandadgange i massevis. Med sure grundejere, fortvivlede kystsikringslag og adgangsbegrænsede badegæster til følge. "Der skulle måske en Bodil til, for at vi igen fik øjnene op for den store opgave", siger Bo Jul Nielsen (A), der er formand for kommunens Tekniske Udvalg og som sådan også var i spidsen for det strandede sandfodringsprojekt. Som indeholdt en meget væsentlig fejl, mener han i dag. "Jeg mener det var en fejl fra Kystdirektoratets side at fokusere så entydigt på sand. I dag er vi mere åbne over for andre løsninger, også med sten", siger Bo Jul Nielsen. "Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at vi godt kan lave de stenrev ud for kysten, som Dansk Folkeparti har været fortalere for i byrådet".

På borgernes vegne

Sandfodringen var en af de revler, der gjorde projektet upopulært blandt grundejerne langs kysten. De har typisk brugt mange penge på at etablere og vedligeholde bølgebrydere og høfder ud for deres egen kyststrækning. Udsigten til også at skulle betale for kommunens sandprojekt fik mange til at krydse 'Nej' på stemmesedlen. Selve kystsikringen kunne heller ikke få grundejerne længere inde i landet til at stemme for at betale, når de ikke selv var direkte berørt. Til forskel fra den gang lægger kommunen i samarbejde med nabokommunerne Helsingør og Halsnæs nu op til at lade kystsikringen være et anliggende for grundejerne ud til kysten og kommunen, som vil bidrage både som grundejer og på vegne af alle kommunens skatteydere.

De private bølgebrydere bevarer kysten, her et af anlæggene ud for Tisvilde. Foto: Jan F. Stephan

De private bølgebrydere bevarer kysten, her et af anlæggene ud for Tisvilde. Foto: Jan F. Stephan

Med i forhandlingerne

Det betyder at kystsikringen skal på dagordenen og ikke mindst på budgetterne for de kommende år og i de aktuelle budgetforhandlinger. "Der er lagt op til tre forskellige scenarier, der koster kommunen fra fire til 60 millioner kroner. Det vil være en klog investering", mener Bo Jul Nielsen. Den dyreste løsning er en blanding af sandfodring og hårde sikringer som høfder og kystfodsikring. Borgmester Kim Valentin (V) erkender også, at det kan være nødvendigt at kommunen betaler på borgernes vegne. "Men det er ikke sådan, at der ligger 100 millioner kroner klar i morgen. Det kan jeg forstå er prisen for hele kysten i projektet, hvor vi så skal betale halvdelen. Vi vil også have Staten med ind over, som de er på Vestkysten, og ikke mindst EU og så er der også mulighed for nogle private fonde", siger borgmesteren.

Kommunen forsvinder brat i havet. Her er en privat sti, der stod i forbindelse med Vincentstien, afbrudt. Foto: Jan F. Stephan

Kommunen forsvinder brat i havet. Her er en privat sti, der stod i forbindelse med Vincentstien, afbrudt. Foto: Jan F. Stephan

Sand på kort sigt

Bo Jul Nielsen regner med at projektet vil kunne realiseres om et par år og at man i første omgang skal bruge penge på, at få konsulenter til at gennemgå hele kysten og de muligheder, der findes. "På kort sigt kan det godt være, at sandfodringen er en god idé, til vi har høfderne", mener Kim Valentin. En tredje spiller i kystsikringen er Naturstyrelsen, som også er en stor grundejer. Men herfra er der allerede meldt ud, at man ikke vil blande sig i den naturlige udvikling, som havet og kysten har gang i. Hvilket også vil sige, at Naturstyrelsens kyst ved eksempelvis Tisvildeleje og Heatherhill ikke bliver forsynet med faste kystsikringsanlæg.

Der er ikke udsigt til, at adgangen til stranden ved Heatherhill retableres til køretøjer. Foto: Jan F. Stephan

Der er ikke udsigt til, at adgangen til stranden ved Heatherhill retableres til køretøjer. Foto: Jan F. Stephan

Besparelser i vente

De private kystsikringsanlæg og grundejerne skal ikke fortvivle over udsigten til at skulle betale for både deres egen anlæg og det nye initiativ, mener Bo Jul Nielsen. "Jeg har hørt om grundejere, der betaler 25.000 kroner om året til deres kystsikringsanlæg. Men hvis vi får gennemført det her, så vil de i fremtiden måske kun skulle 2.500 kroner om året til driften af den samlede kystsikring. Og mange af de anlæg, der i dag ligger ude i vandet vil komme til at ligge på stranden, når vi kan gøre en samlet indsats", forudser han.

Havet har taget så meget af kysten, her i Dronningmølle, at handicapadgangen blev sløjfet i sommer. Foto: Jan F. Stephan

Havet har taget så meget af kysten, her i Dronningmølle, at handicapadgangen blev sløjfet i sommer. Foto: Jan F. Stephan

Turisme og vækst

Som nævnt tidligere er der gennem årene sagt mange velmenende ord om kystsikring, men denne gang er det anderledes, mener politikerne. "Tidligere har det kun handlet om kystsikring, men nu snakker vi også om turisme og klima", siger Bo Jul Nielsen, mens Kim Valentin ser kystsikringen som en vækstskaber. "Vi sikrer borgernes ejendom og giver dem lyst til at investere. Kysten rummer store erhvervsmuligheder, for eksempel fiskeri og sport som kitesurfing, havbade og motorsport. Som Venstre-mand ser jeg det som en del af en strategi om at udvikle de naturlige ressourcer vi har adgang til", siger borgmesteren. Lokalpolitisk er 'Kystprogrammet', som er en samlet indsats omkring kysten i kommunen, sat i gang. Programmet indeholder blandt andet kystsikringen og samarbejdet med Halsnæs og Helsingør kommuner.

Publiceret 26 August 2014 00:00

SENESTE TV