Sidste års revy i Kulturtoget

Sidste års revy i Kulturtoget " Hvor er du egentlig grim, når du er liderlig" har siden været et scoop på københavnske teatre. Der er ikke udsigt til at Tisvilde om sommerne bliver legeplads for mere af den slags. Arkivfoto: Jan F. Stephan

Lukket og slukket for Kanonhalløj

Lokal brok får arrangørerne til lukke ned for gratis underholdning i Tisvildeleje

Af
Jeanette Hougaard

tisvildeleje: Kanonhalløj har været et særkende og populært indslag i den Tisvildske sommer gennem 10 år. En Københavnertrup indtog hvert år byen og medbragte skæve ideer til revy og flere daglige underholdende indslag omkring den gamle togvogn og pakhuset. Ganske gratis for folket. Men nu er det slut.
De bærende kræfter bag Kanonhalløj trækker stikket og holder en tænkepause, meddeler Martin Kongstad og Niels Thomsen i en pressemeddelse til Ugeposten.
Her fremhæver de perlerækken af indslag med store og upcoming kulturnavne, der har leveret satire, foredrag, oplæsning musik, gratis gourmetmad og andet som gjorde perronen levende.
De lægger ikke skjul på, at det er klagerne og sløje arbejdsvilkår, der har fået dem til at miste modet.
"Fra første år har vi haft problemer med de få utilfredse. De mange begejstrede mennesker ringer ikke til politi, kommune og banestyrelse. Men de fire klagere gør. Fire mennesker har år efter år haft som erklæret mål at få os lukket, og de har - har de selv fortalt os - haft en organiseret telefonkæde, som hver aften ringede og klagede over larmen. Også aftener, hvor der slet ingen arrangementer var. Fra kommunens side har man taget disse klagere meget alvorligt, og det betyder, at vi år efter år har måttet gå til møder med offentlige instanser for at få lov til at arbejde gratis med at lave sommerunderholdning i byen. Det vil vi ikke længere," udtaler Niels Thomsen og Martin Kongstad.
Det er ikke mindst åbnings- og afslutningsfesterne, der holdes som en belønning til de mange medvirkende, der får beboere op i klagegear.

Nul kroner i støtte

Det har været beskedne beløb, Kanonhalløj gennem årene har fået tilskud til af Gribskov Kommunes Kulturråd.
"Sidste år blev det stillet som betingelse af de flyttede festerne væk fra togvognen og blev foreslået, at de tog kontakt med idrætsforeningen om at holde festen i idrætshuset, men det ville de ikke, " siger Ole M. Jørgensen, der har været Kulturrådsformand siden januar i år og fortsætter:
"Jeg ved ikke, hvor mange klager der har været, men jeg ved godt der er folk i Tisvilde, der klager over alt.
Jeg synes, det er ærgerligt at man dropper det, for der har været virkelig gode navne og de havde en række vældig gode tilbud til borgerne. Men det er en skam, at de ikke kunne styre alt det udenom," siger han og henviser til affald og pisseri i haverne.
"Jeg forstår reelt godt arrangørernes beslutning, men ikke at de ikke har forsøgt at tilrette arrangementet, " slutter Kulturrådsformanden.

Ugeposten forsøgte tidligt mandag, at få oplyst af Gribskov Kommune, hvor mange klager i forbindelse med Kannonhalløj, der er indleveret, men det var ikke muligt at få oplysningerne før i dag tirsdag.

Publiceret 03 July 2014 11:28

SENESTE TV

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk