YouSee får mere hastighed ud af telefonlinjerne ved at installere mikrocentraler tæt på. Det kommer nu 170 husstande i Ramløse til gavn. Pressefoto
YouSee får mere hastighed ud af telefonlinjerne ved at installere mikrocentraler tæt på. Det kommer nu 170 husstande i Ramløse til gavn. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ramløse får mere fart på bredbåndsnettet

Underskriftindsamling har fået YouSee i gang med gravearbejdet



170 husstande i Ramløse har nu udsigt til bedre bredbånd.

YouSee etablerer i øjeblikket bedre bredbånd i området, hvor der blandt andet bliver lagt nye bredbåndskabler i jorden. De nye kabler fører frem til to nye mikrocentraler, som YouSee installerer. Det betyder, at de omkringliggende boliger får adgang til højere bredbåndshastigheder.

Installationen af bredbåndsnettet kommer i stand, efter at der er blevet indsamlet underskrifter i området.

“Vi var rigtig glade for at se, at der var et lokalt ønske om bedre bredbånd, og med hjælp fra de lokale har vi efterfølgende indsamlet underskrifter for at sikre, at et nyt bredbåndsnet også ville blive taget i brug. Her kunne vi se, at der var lokal opbakning til projektet,” udtaler vicedirektør Eva Birgitte Bisgaard i en pressemeddelelse fra YouSee.

YouSee, der er en del af TDC Group, kører i øjeblikket flere projekter landet over, hvor områder får forbedret deres bredbåndslinjer, fordi der er lokal tilslutning til at bruge det nye bredbåndsnet.


Ingen tilslutningspris

“De fleste hjem har i dag et telefonstik i væggen, og det er muligt at skrue op for hastigheden på den linje, hvis vi installerer en ny central i nærheden. Det er selvfølgelig en større investering for os, fordi der også skal graves kabler ned, men hvis der er tilstrækkelig lokal opbakning til at bruge de nye bredbåndsforbindelser, vil vi gerne installere en ny central,” udtaler Eva Birgitte Bisgaard.

Da YouSee fortsat vil levere bredbåndsforbindelsen via de eksisterende telefonkabler, der fører ud til de enkelte huse, skal der ikke foretages noget gravearbejde. Det betyder også, at der ikke er nogen tilslutningspris.

“Hastigheden vil variere, alt efter hvor langt der er til den nye central, men alle vil opleve en forbedring. Konkret betyder det, at nogle nu kan se video og tv over nettet, mens det ikke var muligt for dem før,” lover Eva Birgitte Bisgaard.

YouSee har tidligere installeret lignende løsninger i Auderød og Lille Kregme. I Ramløse forventes arbejdet afsluttet i januar.jesl


Publiceret: 03. December 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov