Mand fundet druknet i Gilleleje Havn
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Prøvede at kravle op ved bolværk: 50-årig mand druknet i havnebassin i Gilleleje


En 50-årig mand afgik søndag ved døden efter en tragisk ulykke i Gilleleje. Manden blev fundet livløs i havnebassinet ved Gilleleje Havn.

"Vi fik klokken 14:59 en besked om, at der lå en livløs person i havnen cirka ti meter ude. Han lå med hovedet nedad," siger vagtchef Martin Bakke til Ekstra Bladet.

Manden blev i første omgang forsøgt genoplivet af reddere på stedet - og han blev også hurtigt kørt til Rigshospitalet med ambulance. Men hans liv stod desværre ikke til at redde.


Ulykke

Det er uvist, hvor længe manden har ligget i det kolde vand, og hvordan han endte der i første omgang. Politiet antager dog, at der er tale om en ulykke.

"Vores teori er, at han er gået på havnekanten og er faldet i. Som det ser ud for os, har han forsøgt at komme op ved sildefabrikken, der ligger deroppe, fordi han er smurt ind i sildefedt. Vi tror også, at han har forsøgt at komme op ved noget boltværk og nogle dæk, men ikke er lykkedes, fordi der er meget glat," siger vagtchef Martin Bakke til Ekstra Bladet. Han fortæller samtidig, at der ikke umiddelbart er nogen vidner til ulykken.

Ifølge politiet er der fundet papirer, der menes at komme fra den omkomne. Og ifølge dem skulle der altså være tale om en 50-årig mand, der ikke er fra lokalområdet.

Se flere videoer på localeyes.dk.


Publiceret: 09. Januar 2017 16:03
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt