Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

På torsdag: Et jazzeventyr for alle sanser på Munkeruphus



Munkeruphus byder på torsdag d. 20. juli, kl. 17.30-20.30, for anden gang på Sommerens Gæstebud.

Denne gang åbnes dørene til et jazzeventyr i de smukke omgivelser. Her vil brødrene Thomas Agergaard (foto t.v.) og Morten Agergaard henføre gæsterne med jazzkompositioner til både høre- og smagssans – med musik og mad.


Elitesaxofon og congaskok

Thomas Agergaard, der er en af landets fornemmeste saxofonister og hører til blandt Europas saxofonelite, deler denne aften gavmildt ud af sit luftige svævende og alligevel seje, jordnære spil.

Morten Agergaard (th) leverer lækre legende jazzrytmer på congas og har stået for aftenens kulinariske komposition: en sommermiddag med masser af økologiske grøntsager, vilde urter og blomster, der vil sætte jazznoter på gæsternes smagsløg.

Der er begrænset antal pladser, så hvis du vil høre, de to brødre lege sammen og nyde all that jazz, med lækker mad i eventyrlige rammer, så skal du skynde dig at tilmelde dig.

For mere info se Munkeruphus' hjemmeside:

www.munkeruphus.dk

Siff


Publiceret: 17. Juli 2017 16:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!