Kommunalvalg 2017
Søren Recinella (tv) fra Ungt Gribskov vil have et kollegie i Gribskov. Pressefoto
Søren Recinella (tv) fra Ungt Gribskov vil have et kollegie i Gribskov. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Opsigtsvækkende forslag: Gribskov skal have et kollegie

Det unge, lokale parti ’Ungt Grib-skov’ har en plan om at etablere et kollegie i Helsinge

Af Bjørn Beiter, erhvervspraktikant



GRIBSKOV I UDVIKLING: Et helt nyt kollegium i Gribskov. Det vil partiet Ungt Gribskov arbejde for, hvis de bliver valgt ind i byrådet ved det kommende kommunalvalg. Kollegiet skal efter planen ligge i Helsinge tæt ved Gribskov Gymnasium.

”Gribskov Kommune ligger langt oppe i Nordsjælland, og hvis vi gerne vil trække nogle mennesker fra København til at bo her, og de unge skal blive ved med at bo her, når de er under uddannelse i Hillerød eller Helsinge, så er vi nødt til at lave et eller andet, så de kan bo her. En af mine bekendte fra gymnasiet stod i ualmindelig lang tid på venteliste til en bolig i Helsinge, og det er ikke så smart, hvis man vil have folk til at blive boende her,” siger Ungt Gribskovs byrådskandidat Søren Recinella til Ugeposten.

Ungt Gribskov er et nyt parti, der har som mål at skabe bedre rammer og vilkår for unge i Gribskov. Og en af deres første mærkesager er kollegie-byggeriet. Til Ugepostens '50-dage-tilbage'-debat for et par uger siden var der generelt bred enighed fra de 13 panelrepræsentanter om, at et kollegie i Helsinge ville være en god ide.


Skal ligge mellem Gymnasium og stationen

Ungt Gribskov foreslår helt konkret, at kollegiet kan ligge på den tomme græsplæne mellem Gribskov Gymnasium og Helsinge Station, hvor der i øjeblikket kun er en sti.

”Et kollegie ved græsplænen ville ligge super godt både i forhold til gymnasiet, sådan så man kan gå der og bo der, og så også i forhold til stationen, som vi gerne vil binde det sammen med på en måde sådan så vi kan tage frem og tilbage fra Hillerød og København. Det skal selvfølgelig være en del af vores plan, hvor vi også udvikler den offentlige transport, og hvor vi gerne vil have nogle flere afgange om natten, når man for eksempel tager hjem fra en fest eller lignende,” siger Søren Recinella.


Vil gavne kommunen

Det er dog ikke kun de unge, kollegiet ville gavne. Ungt Gribskov mener, at kollegiet ville have en overordnet positiv virkning på Gribskov kommune med f.eks. bedre lokalt erhvervsliv.

”Det kan gavne Gribskov på rigtig mange måder, fordi Gribskov lige nu er bygget op af en masse små byer, hvor der er faldende børnetal og flere skoler, der er lukningstruede. Og vi vil selvfølgelig gerne holde liv i de her skoler, og hvordan gør vi det? Vi får nogle unge familier til at bo heroppe, så deres børn også kan gå i skolerne. Og det kan man ikke gøre, medmindre man trækker nogle unge til kommunen, og hvordan gør man det? Det gør man ved sådan noget her, så folk har et sted at bo. Derudover vil det også udvikle det lokale erhvervsliv, og butikkerne i Helsinge vil tjene flere penge. Det er jo klart, hvis der er en masse unge der bor i bymidten.” siger Søren Recinella.

Der er kommunalvalg d. 21 november


Publiceret: 18. Oktober 2017 04:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt