Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt ældreråd har fordelt posterne

Konstituering er faldet på plads efter valget den 21. november


Den 21. november var der også valg til ældrerådet i Gribskov Kommune, og her oven på stemmeafgivningen har det nyvalgte råd konstitueret sig.

Torben Møgelhøj og Anneliste Torne Zinck fortsætter i deres roller som henholdsvis formand og sekretær i rådet, mens Karenmargrete Dencker og Kirsten Ambus bliver henholdsvis ny næstformand og ny kasser. De øvrige medlemmer er Nanna Westergaard-Nielsen, Leif Dræbye og Claus Sætter-Lassen.

“Ældrerådet forbereder sig allerede nu på de store udfordringer, der venter på ældreområdet og trækker straks efter nytår i arbejdstøjet med første møde den 4. januar. Rådets vision er at blive en respekteret rådgiver, sparringspartner og inspirator for det nye byråd,” oplyser rådet i en pressemeddelelse.

62,2 procent af de stemmeberettigede - eller 8.454 vælgere - satte deres kryds, da der var valg til ældrerådet.


Publiceret: 04. December 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov