Røgen kommer på lørdag til at lægge sig tyk og tung over banen, når traktorerne trækker igennem. Pressefoto

Røgen kommer på lørdag til at lægge sig tyk og tung over banen, når traktorerne trækker igennem. Pressefoto

Så står den på traktortræk! Skal du med?

Motorshow og traktortræk på Græsted eventplads lørdag 14. september

arrangement Lørdag 14. september kl. 10-16 byder Græsted eventplads på traktortræk og motorshow.

"Kom og vær med til en hyggelig dag for hele familien. Der er masser fede ting at kigge på, og selvfølgelig røg og støj," lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne.

Man vil blandt andet kunne opleve brølende traktorer der kæmper mod hinanden for at trække den tonstunge 'slæde' op ad den 100 meter lange bane.

Amerikanerbiler

Der vil være udstilling af fede amerikanerbiler, som desuden vil lave vilde brændere i løbet af hele dagen.

4WD team vil prøve kræfter med deres store 4x4 biler på en udfordrende terrænbane.

Øl og vand samt mad af forskellig slags kan købes på pladsen, og for de mindste vil der være hoppeborg og mooncarbane.

Entré 50 kroner, gratis for børn under 10 år.

jesl

Publiceret 12 September 2019 14:00