Mindeord: 'Byen bliver ikke den samme uden Bo'

Af
Blistrup Kirkes medarbejdere

præst og menighedsråd

mindeord Bo er død.

Det er ubegribeligt og så trist, så trist.

Alle blev vi rystet i vor grundvold, for Bo Andersen var så frisk. Han var så sund. Han var så roligt et gemyt.

Bo var født og opvokset i Blistrup. Han var fra Ammekærgård. Det gjorde ham også til noget særligt for byen.

Han var altid klar med en hånd i BSI idrætsforening. Dyrkede selv old boys gymnastik. Han var netop blevet kasserer for pensionistforeningen. Han hjalp til i medborgerhuset. Hans arbejde i menighedsrådet, hvor han var både formand for kirkegårdsudvalget, bygningskyndig og næstformand, var præget af interesse, dygtighed og samvittighedsfuldhed.

Bo havde frivilligheden som kodet ind i sit DNA. Præsten kaldte ham i spøg for én af de sidste dinosaurer, for sådanne mennesker som Bo er sjældne i dag. I dag skal man lige overveje for og imod – og oftest ender det med et imod, for frivillighed forpligter. Men den gøder og nærer også venskaber og møder med store mennesker. Som Bo. Bo lod sig gerne forpligte.

Bo vil blive husket som en stilfærdig mand, der fremstod med alvor og med gennemslagskraft, der blev lyttet til, og som skabte respekt. Men han var også en mand med humor og et smil.

Blistrup bliver ikke den samme uden Bo. Hvert øjeblik forventer man, han lige kommer cyklende ind på gårdspladsen ind til kirke og sognegård. Vi kniber os selv i armen, og håber det bare er en ond drøm.

Også for familien var han alt. Han var en god mand. En rolig mand. Han var en rigtig god ægtemand for Karin. De to var et godt team. Og så var han den stolte far og morfar. De børn havde en stor plads i hans hjerte, og øjnene strålede, når han fortalte om det nyeste fra børnebørnene. Vore tanker går til dem alle.

Publiceret 11 September 2019 14:00