Sæsonstart hos folkedansere

dans Blistrup-Græsted Folkedanserforening er nu klar til en ny sæson med start tirsdag den 17. september kl. 19.30 i Blistrup Medborgerhus. Der danses gratis i september.

Foreningen står for et godt sammenhold og har tradition for andre aktiviteter i årets løb, bl.a. høstfest og udflugt. Når dansesæsonen er slut, kan man deltage på cykel- eller ganghold, så formen kan holdes ved lige i løbet af sommeren.

Har du/I lyst til at motionere på en glad måde fuld af variationer, så kom og vær med, opfordrer foreningen, som har plads til mange flere.

Yderligere information fås på foreningens hjemmeside.

cj

Publiceret 10 September 2019 11:30