"Der er ikke nogle steder, hvor jeg kan sige, at det bliver nemt at spare," siger borgmester Anders Gerner Frost. Foto: Lars Christiansen

Borgmester om lønforhøjelser: Debatten flytter fokus fra de opgaver, vi skal løse

Kassen er tom. Derfor skal Gribskov Kommune nu finde besparelser for op mod100 mio. kr. om året

Af
Jeppe Helkov

og Claus Johansen

Der skal skæres dybt. Rigtig dybt. Ikke bare lige ridses i fedtet i overfladen. Nej, der skal skæres helt ind til dér, hvor det gør ondt. For Gribskovs kommunekasse mangler penge. Mange penge.

Helt konkret skal byrådspolitkerne i budgetprocessen den næste måneds tid finde besparelser for op mod 100 mio. kr. om året. Findes de ikke, er der fare for, at Gribskov Kommune i fremtiden bliver sat under administration af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det fortæller borgmester Anders Gerner Frost (NG).

"Det er en alvorlig situation, der kræver handling nu. Mit ansvar er at skabe en robust økonomi sammen med byrådet, hvor vi fastholder kernevelfærden for vores borgere inden for de rammer, vi har. Det fokus står vi sammen om i byrådet, og jeg er glad for, at alle partier tager ansvar," siger han og fortsætter:

"Det her handler ikke om, at vi har siddet og gloet ud i den blå luft siden 2013. Når vi nu reagerer så voldsomt, er det fordi, vi i løbet af et år eller to vil nå den grænse for vores likviditet, hvor man bliver sat under administration som kommune - og det er ret alvorligt. Hvis vi holder fast i det budget, vi lavede sidste år, ender vi dér."

I fredags kastede regeringen ellers, hvad der udefra kunne ligne en redningskrans til Gribskov og andre nødstedte kommuner. De vil tilføre 1,7 mia. kr. til velfærdsområdet. Men ikke engang det kan bringe Gribskov Kommune oven vande.

”Det er positivt, at kommunerne samlet set bliver tilgodeset, men desværre vil det efter alt at dømme få meget lidt effekt her i Gribskov,” siger Anders Gerner Frost, der understreger, at 'alt er i spil', når der skal ses på, hvor de 100 mio. kr. kan findes.

"Der er ikke nogle steder, hvor jeg kan sige, at det bliver nemt at spare. Men det her kalder på, at vi bliver endnu dygtigere til at se på, om der er nogen kommuner, der gør noget, vi kan lære af. Eksempelvis på det specialiserede børneområde, hvor andre måske gør tingene klogere. Det gælder hele vejen rundt. Kan vi løse opgaverne på en klogere måde? Det skal vi hele tiden udfordre."

I forbindelse med sparerunder bliver der altid sagt, at man skal gøre tingene på en smartere måde. Men I skal vel stadig ind og lave serviceforringelser?

"Ja, det skal vi. Når jeg siger det her nu, er det dels for at markere, at jeg som borgmester står forrest – og så er det også for at fortælle medarbejdere og borgere, hvordan situationen er."

Skal analysere det hele

Men hvordan er Gribskov Kommune så endt i en situation, hvor der pludselig mangler 100 mio. kr. på driften? En af forklaringerne er ifølge kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen, at man på visse områder bruger flere penge end andre kommuner.

”Vi ser på alle områder nu. En af de ting, vi bruger som pejlemærke, er at se på de områder, hvor andre kommuner har et lavere omkostningsniveau, end vi har i Gribskov Kommune. Her analyserer vi, hvorfor vi ligger højere, og om der er potentiale for at bringe vores udgifter ned på samme niveau, som de kommuner vi ellers sammenligner os med,” siger Sascha Volmer Sørensen.

Hun kan endnu ikke svare på, hvilke områder det drejer sig om.

"Det vil vi godt have tid til at analysere nu," siger kommunaldirektøren.

Hvorfor ligger Gribskov højere i udgiftsniveau på nogle områder?

"Det handler blandt andet om den måde, vi har valgt at arbejde på, og de prioriteringer vi har taget."

Tager ansvar nu

Hvor alvorlig er Gribskovs situation?

"Det bliver jo alvorligt, hvis vi ikke gør noget. Men det kommende budgetarbejde er udtryk for, at vi tager ansvar for kommunens samlede økonomi. Likviditeten vil jo fortsætte med at falde, hvis vi ikke gør noget," siger Sascha Volmer Sørensen.

Anders Gerner Frost fortæller samtidig også, at en stor del af de økonomiske udfordringer skyldes en manglende udligningsreform fra skiftende regeringer.

"Vi er gået fra at betale omkring 100 mio. kr. i udligning, til i dag hvor vi betaler 330 mio. kr. ud af et driftsbudget på 2,5 mia. kr. Det er penge, der ryger ud af kommunen hvert år. Man har skruet på de socioøkonomiske parametre, der betyder, at man som kommune får mere, hvis man f.eks. har mange flygtninge, eller hvis man har mange lejeboliger. Så har man til gengæld skruet ned for ældrebyrden - altså demografien. Og vi er den kommune i landet, der har den største stigning af ældre over 80. Derfor rammer det benhårdt, når man skruer ned for det parameter."

"Samtidig er der sket en opgaveforskydning fra regioner til kommunerne. I 2013 var gennemsnitstiden, patienter var indlagt på Nordsjællands Hospital, ni dage. I dag er den under fire, og når det nye supersygehus står færdigt, siger de, at den vil være 1,7. Det vil sige, at vores borgere, der er indlagt som patienter, bliver hurtigere udskrevet. Betyder det, at de er blevet raske hurtigere? Nej. Men de har fået stillet en diagnose, og så er det hjem. Så ringer man fredag eftermiddag fra Nordsjællands Hospital til Gribskov Kommune og siger, at man har fem borgere, der skal have fuld pleje døgnet rundt, sårpleje, medicinsk behandling - eller hvad der ellers må være. God fornøjelse."

Det er ikke løgn

"Hvis den her patient ikke bliver rask, men skal indlægges igen, får vi gudhjælpemig også lov til at betale for genindlæggelsen. Og det er ikke løgn. Men vi har som kommune ikke fået en krone til de opgaver. Spørger man regionen, kan man tænke, om de er fuldstændig evnesvage - men nej, det er de ikke. De er i samme situation. De har fået opgaver fra staten, blandt andet inden for psykiatrien er de blevet presset. Men de her forskydninger presser os rigtig meget," siger Anders Gerner Frost.

Burde I have gjort noget tidligere, så vi ikke var endt i den her situation?

"Det korte svar er ja. Hvis vi ville undgå at være nede i det her niveau med likviditeten, skulle vi have gjort noget. Sidste år satte vi skatten op, men det får vi reelt først glæde af om tre år, fordi vi bliver sanktioneret af staten for at sætte skatten op."

"Vi lavede også nogle besparelser sidste år, men det ændrer ikke på, at forskydningerne i meromkostningerne fortsætter. Derfor er vi nødt til at gøre noget nu."

Du nævner kun eksterne ting som forklaring på budgetskreddet. Men ser man på serviceloftet, har I nået det. Så det her hænger vel også sammen med, at der bliver brugt for mange penge?

"Ja, det kan du sige. For når vi står i den situation, at vi er nødt til at spare op mod de 100 mio. kr., så skyldes det også, at vi brager op over serviceloftet. Og det må vi ikke, for så risikerer vi at blive sanktioneret. Så får vores borgere endnu mindre ud af de penge, de betaler i skat. Men når vi rammer serviceloftet, er det fordi, vi har den demografiske sammensætning, vi har. Blandt andet med stigningen i de ældre over 80."

I det budget, I lavede i 2018, satte I penge af til en vej mellem Græsted og Gilleleje - og en rundkørsel på Kildevej. Er det to områder, I er nødt til at se på igen nu?

"Alt er i spil. Det er vi nødt til at være ærlige omkring. Men samtidig vil jeg sige, at det ikke er vores anlægsbudget, der presser os – det er vores driftsbudget, der er vores hovedfokus. Hvis ikke vi får styr på vores drift, har vi ikke styr på vores butik. Og det skal vi have. Men det er klart, at hvis man ser vores likviditet, så spiller anlægsudgifter også en rolle. Så vi skal diskutere det hele. Der er desværre ingen garantier her fra borgmesterkontoret."

Hvad med lønnen?

Da du trådte til, fik byrådspolitikerne en lønforhøjelse. Når du ser på den pressede situation, kommunen er i i dag, var det så det rigtige signal at sende at give den lønforhøjelse?

"For det første vil jeg sige, at der ikke er nogen, der får løn i byrådet. Man får vederlag. Vederlagene er reguleret efter borgmesterens aflønning, der er lovbundet. Det er Folketinget, der bestemmer, hvad borgmestrene skal have i løn. Men det er rigtigt, at når man starter en valgperiode, så laver man en styrelsesvedtægt for hele perioden, hvor man beskriver, hvad man skal have for at sidde i et fagudvalg, for at være 1. viceborgmester, for at være udvalgsformand osv. Det regulerer man hver eneste gang, der har været valg."

"Inden valget var rammen blevet sat op i Folketinget, fordi man i mange år havde talt om, at alle danske kommuners vederlag var for lavt i forhold til at få folk til at bruge så meget tid, som det reelt er påkrævet med byrådsarbejdet. Så kan man diskutere, om vi skulle have ladet være med at bruge den fulde ramme for mine byrådskolleger. Men det er et meget lille tal i forhold til de 100 mio. kr. Samtidig har jeg heller ikke set et eksempel på en anden kommune, der ikke nogenlunde bruger den ramme, der ligger fra Folketinget. Så jeg har svært ved at se, at vi kunne undgå at regulere vederlagene for en valgperiode."

"Jeg har heller ikke hørt et eneste byrådsmedlem sige, at vi skal sætte vores vederlag ned. Vi havde en diskussion af, hvorvidt det var rimeligt, at udvalgsformændene fik det de fik i forhold til et menigt byrådsmedlem. Men der er ingen i byrådet, der har foreslået at sætte vederlagene ned. Så jeg synes faktisk, det her er en rigtig ærgerlig diskussion. Den flytter fuldstændig fokus fra de opgaver, vi skal løse i byrådet. Nemlig at styre Gribskovs økonomi. Og jeg tror ikke, at den diskussion gør, at flere mennesker får lyst til at bruge så meget tid, som man faktisk gør som byrådsmedlem," siger Anders Gerner Frost, der mener, at byrådspolitikerne reelt ikke får et højt vederlag.

"Jeg synes ikke, at mine byrådskolleger er højthonoreret i forhold til, hvad de bruger af tid. De arbejder mange aftener. Det er mange weekender med læsestof. Ekstramøder. Møder med borgere, møder med forvaltninger. Der vil jeg påstå, at det bedre kan betale sig at få et avisjob på timeløn. Ingen ligger på den lade side. Tværtimod oplever jeg, at mine byrådskolleger arbejder røven ud af bukserne for at løse de mange opgaver, vi står overfor. Også i den pressede situation vi nu befinder os i."

Publiceret 10 September 2019 09:24