Red Barnet mangler indsamlere.

Red Barnet mangler indsamlere.

Red Barnet mangler indsamlere i Gribskov

Søndag 1. september samler Red Barnet ind. Organisationen vil gerne have flere indsamlere i Gribskov

INDSAMLING Hver eneste dag udsættes børn og unge for mobning på nettet. Nogle gange går det helt galt, når meget private og dybt krænkende billeder og videoer bliver delt. En ud af ti unge i Danmark er blevet mobbet på nettet inden for de seneste par måneder.

I Gribskov Kommune svarer det til, at ca. 490 unge mellem 9 og 18 år inden for de seneste par måneder eksempelvis har fået grimme beskeder på Facebook eller har delt pinlige billeder på nettet. For nogle af de børn, det går ud over, kan det give ar på sjælen – og særligt et digitalt overgreb kan føles som et overgreb uden udløbsdato, fordi billederne kan blive ved at dukke op.

Søndag 1. september samler Red Barnet ind til de udsatte børn, der har allermest brug for det. Samtidig benytter Red Barnet anledningen til at gøre opmærksom på de alvorlige konsekvenser ved mobning og krænkelser på nettet, som børn og unge oplever herhjemme. Men Red Barnet mangler indsamlere i Gribskov. Man kan melde sig som indsamler tilmeld.redbarnet.dk.

-feldt

Publiceret 25 August 2019 10:00