6. klasseselever kan det næste år fortsætte i FO'en. Men ikke alle politikere er lige glade for den beslutning. Modelfoto.

6. klasseselever kan det næste år fortsætte i FO'en. Men ikke alle politikere er lige glade for den beslutning. Modelfoto. Konstantin Yuganov - stock.adobe.com

Stor uenighed i udvalg: Nu kan børn blive i FO'en

Ét parti stemte imod, da det blev besluttet, at 6. klasseselever kan bliver et ekstra år i Fritidsordningen. 'Man kan ikke føre politik på den her måde,' siger Trine Egetved

Af
Jeppe Helkov

6. klasseselever i de kommunale skoler i Gribskov kan fremover fortsætte i FO'en, hvis de ønsker det. Det besluttede et flertal i børneudvalget i sidste uge.

I dag går FO-tilbuddet ellers kun til 5. klasse, men et flertal bestående af Venstre, NytGribskov, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti indfører altså nu en forsøgsordning, hvor elever og forældre har mulighed for at tage et ekstra år i de vante rammer, før de begynder i Gribskov Ungdomsklub.

Ifølge formanden for børneudvalget, Natasha Stenbo Enetoft (V), er ideen kommet efter en henvendelse fra en forældre.

"Vi får en helt konkret henvendelse og har også fået det tidligere år, hvor forældre ønsker, at deres børn kan fortsætte et ekstra år i FO'en. Det koster ikke kommunen noget at give mulighed for det. Faktisk vil det give en lille besparelse. Så nu prøver vi det af," siger hun og fortælle, at hun håber, at det ekstra år kan betyde, at flere af de børn, der ellers vælger ungdomsklubben fra i dag, ombestemmer sig.

Kan give selvtillid

"Jeg er overbevist om, at nogle elever vil have gavn af et ekstra år i fritidsordningen. Ungdomsklubben kan være et for stort miljø, og derfor vælger nogen måske det at komme i et fritidstilbud helt fra. Nogen synes f.ek.s måske ikke, det er attraktivt at køre i bus om eftermiddagen, og derfor vælger de det fra. Her kan en FO give mening. Det kan måske give den selvtillid, der skal til for, at eleverne er klar til at vælge ungdomsklubben til bagefter."

Helt så positiv er de Konservatives medlem af børneudvalget, Trine Egetved, ikke. Som den eneste stemte hun imod forslaget. Og det er der en helt klar grund til.

"Man kan ikke føre politik på den her måde," siger hun og fortsætter:

"Jeg har ikke noget imod, at vi ser på de tilbud vi har. Eller ser om der er noget, vi kan gøre anderledes. Jeg stemmer imod, fordi jeg ikke mener, at man drive kommunen ud fra, at et enkelt menneske kontakter en politiker. Og så prøve vi bare det. Uden at høre skolerne, FO'erne eller klubberne. Man kunne som minimum have ladet administrationen vende det med ledergruppen. Det har man ikke engang gjort. Sådan vil jeg ikke være med til at lede en kommune."

Kan ikke drive det sådan

Trine Egetved mener, at det kan ende i forskelsbehandling, hvis enkeltforældres henvendelser på den måde bliver genstand for politik.

"Vi har et system, hvor man skal have 1.050 underskrifter, hvis man vil stille et borgerforslag. Her har forældrene sendt idéen til borgmesteren, der så har sendt forslaget videre til udvalgsformanden, der sætter det på dagsordenen. Og så beslutter vi det bare. Sådan synes jeg ikke, vi kan gøre."

Den kritik giver Natasha Stenbo Enetoft dog ikke meget for.

"Det er helt i orden, at Trine har den holdning. Men hun skal lige huske på, at hun er blevet formand for et §17 stk. 4-udvalg, der har med samskabelse at gøre. Og hvis det her ikke kan kaldes en form for samskabelse, så ved jeg ikke, hvad der kan. Vi reagerer hver eneste år på hundredvis af henvendelser fra borgerne. Og laver nogle gange politik på det, hvis det giver mening. Det mener jeg faktisk er vores pligt. Det er det, vi er her for."

"Se bare på den samme dagsorden, hvor det her var på. Der er også et punkt om deltidspladser i institutionerne. Her var det også et forældrepar, der henvendte sig, fordi de ikke kunne få hverdagen til at fungere. Der var Trine en af dem, der var med til at trække sagen ind. Så jeg kan slet ikke følge hendes kritik," siger Natasha Stenbo Enetoft.

Den definition af samskabelse er Trine Egetved ikke enig i.

"Jeg tænker, vi skal have lavet en definition af, hvordan vi arbejder med samskabelse i denne kommune, for det er vi åbenbart ikke helt enige om. For mig er det ikke samskabelse at ændre på vilkårene for et helt klubtilbud uden høring eller inddragelse af ledere, personale og forældrebestyrelser på baggrund af en henvendelse fra en enkelt borger - heller ikke som forsøgsordning," siger hun og fortsætter:

"Havde man brugt henvendelsen som afsæt til at tale med de involverede parter omkring vores klubtilbud og se, om det var et generelt ønske at ændre det - også hos et flertal af børnene - så kunne vi have talt om det. Desuden synes jeg, at det er et problem, at udvalgsformanden sammenligner denne sag med sagen omkring mere fleksible deltidspladser i dagtilbud. Der har bestemt været dialog med lederne inden ændringen, hvilket også tydeligt fremgår af sagsfremstillingen. Så hendes argumentation holder ikke."

Trine Egetved holder derfor fast i, at børneudvalgets beslutning er truffet på et alt for løst grundlag.

"Der står nogle mennesker, der har planlagt et skoleår. Har planlagt aktiviteter i en FO. Vi har et klubtilbud, der har gjort det samme. Pludselig bliver det valgfrit, om man vil gå i det ene eller det andet. Det kan jeg godt forstå, hvis både HUC og FO'erne synes er svært at skulle styre. Hvad har de pludselig af børn - og hvad har de ikke af børn?" siger Trine Egetved, der samtidig også er i tvivl, om der overhovedet er efterspørgsel efter FO-tilbud for 6. klasseselever.

"Min fornemmelse er faktisk, at efterspørgslen går i den anden retning. At mange af vores børn gerne vil ud i HUC-tilbud allerede fra 5. klasse. Det hører jeg. Mange af de store vil gerne over, fordi det ikke er så sjovt at gå sammen med de små i FO'en. Men jeg må bare sige igen, at det er vildt, at man tager sådan en beslutning uden rent faktisk at høre dem, der laver de her tilbud."

Natasha Enetoft fastholder dog, at det har været unødvendig bureaukrati først at skulle have sagen gennem administrationen.

Koster ikke noget

"Det bliver enormt bureaukratisk og kommunetungt, hvis små beslutninger som det her skal sendes i høring, og der skal arbejdes på det i månedsvis. Her er der tale om borgere, der oplever, at ting ikke fungerer - eller kommer med ting, der kan ændres med små justeringer. Det er ting, der ikke gør ondt at ændre, og det koster os ikke noget. Hvorfor skal vi så ikke gøre det?"

"Jeg vil jeg også tillade mig at citere Sisse (Krøll Willemoes, næstformand i børneudvalget, red.). Vi skal turde være modige. Og man skal huske på, at vi allerede i foråret 2020 skal taget endelig stilling til det her. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan være imod det."

Publiceret 20 August 2019 09:01