Det er gratis at tage ørerne med i Søborg kirke, når der den 17. august kl 20 er koncert med far og datter. Koloratursopranen Nina Sveistrup Clausen synger Bach, Debussy og Meyerbeer med Thomas Clausen ved klaveret. Foto: Stephen Freiheit

Det er gratis at tage ørerne med i Søborg kirke, når der den 17. august kl 20 er koncert med far og datter. Koloratursopranen Nina Sveistrup Clausen synger Bach, Debussy og Meyerbeer med Thomas Clausen ved klaveret. Foto: Stephen Freiheit

Kirker inviterer til koncertfestival

Orgelmester Flemming Dreisig med musik af bare damer og en opera-syngende viking i balkjole er nogle af de mange musikalske højdepunkter på en igangværende koncertfestival

Af
Elisabeth Saugmann

vellyd Den står på ”bare damer”, når orgelmester Flemming Dreisig kommer til Vejby kirke 7. august kl. 20. For det er bare damer, der har skrevet musikken, når en af en af landets største kapaciteter giver gratis koncert. Det sker i serien "Sommerkoncerter i Nordsjælland", der med 40 år på jubilæums-bagen nu er godt gang i områdets kirker. Læs mere på sitet Kirkemusikgribskov.dk.

Som virtuos orgelsolist med en stort improvisationstalent er Flemming Dreisig ikke typen, der sidder og ser ud gennem næsen oppe på loftet. Han bringer musikken ud i livet. Og omvendt. I år har han været rundt i landet med et program med musik af kvindelige komponister. Og nu er det så vores tur her i området.

Kvindelige komponister fylder ikke meget i det daglige, selv om der i virkeligheden er mange af slagsen. Men der er sket et skred i de senere år, og der er kommet mange kvinder på banen, siden bogen ”Musikkens Førstedamer” for godt 20 år siden vakte opsigt ved at sætte luppen på kvinder i klassiske musik i over 250 år. Bogen er nu også et et hit på bibliotekerne.

En af bogens komponister er franske Nadia Boulanger, hvis musik nu kan høres i Vejby Kirke med Flemming Dreisig, der er noget af en legende i dansk musikliv. Hans nu afdøde professor ved Det Kgl. Musikkonservatorium, Grethe Krogh, sagde, at hun aldrig havde kendt en så overbevisende orgelkunstner af hans format inden for alle orgelspillets discipliner og stilarter. Han blev som 21 årig Danmarks yngste domorganist i Maribo. Senere var han domorganist ved Vor Frue Kirke i København, og som professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har han uddannet mange organister.

Hvis man nu bare synes, man har hørt navnet Flemming Dreisig før, kan det skyldes, at han i syv år spillede ved den radiotransmitterede morgenandagt fra Københavns domkirke. Og han blev ugebladstof, da han spillede til kronprins Frederiks bryllup.

”Hørt med musikøjne” er det dog mere opsigtsvækkende, at han pludselig forlod landets mest prestigefyldte organiststilling og vinkede farvel til den faste løn check som domorganist i København. Han vil musikken. Ikke nødvendigvis stillingen. Han har siden beklædt mindre organiststillinger og har givet et væld af koncerter med Livets Salt i højsædet.

Det er også gratis at tage ørerne med i Søborg kirke, når der den 17. august kl 20 er koncert med far og datter. Koloratursopranen Nina Sveistrup Clausen synger Bach, Debussy og Meyerbeer med Thomas Clausen ved klaveret. Han er både far, komponist og jazzpianist, og de to optræder jævnligt sammen. Mere om ham på sitet thomasclausen.com.

Nina Sveistrup Clausen, der roses for at sætte trumf på operavokalen, er uddannet ved konservatoriet i Odense. Hun var i foråret cover på rollen Aase i ”Drot og Marsk” på operaen i København. Sidste år fik hun flot kritik for den hundesvære rolle, Nattens Dronning i ”Tryllefløjten” med Helsingør Kammeropera og på Copenhagen Operafestival. ”Hun mestrer de vilde koloraturer.” skrev anmelder Gregers Dirkinck-Holmfeld. Desuden fik hun sin første hovedrolle på Den Kgl. Opera som cover på rollen Sidi i Kuhlau’s ”Lulu.”

Men hun strækker sig over mange genrer og var i maj med til at skabe en crossover-forestilling med teatergruppen Sansuyu på en musikteaterfestival nær Seoul med både dansk og koreansk musik. Hun kalder sig selv for en viking i balkjole og er ikke nem at sætte i bås.Som barn og teenager sang hun i DR Pigekoret og spillede klaver, guitar og el-bas, og i 2016 fik hun anmelderroser for hovedrollen i den Reumert-nominerede forestilling ”Støv”.

Hun komponerer musik oppe ad mange musikalske boldgader. Og hvis man vil høre mere om livet som trio eller kammerorkester, kombineret med sopran og rockband under navnet Lily and the wicked Strings, er det bare om at læse løs på hendes blog på vikingibalkjole.blogspot.dk.

UDVALGTE Koncerter

Tirsdag 6/8 kl. 20 Gilleleje Tina Christiansen, orgel, Monica S. Andersen, blokfløjte Barokmusik af bl.a. A. Vivaldi og J. Pachelbel krydret med nordisk romantik af bl.a. Alfvén

Torsdag 8/8 kl. 20 Søborg Julia Ruiz sopran, María Francisca Bernal, violin, Miguel Bernal, orgel Musik af Joan Cabanilles, José de Torres, F. Mendelssohn, J.P.E. Hartmann, H. Wolf

Søndag 11/8 kl. 20 Esbønderup Spir Festival 2019 Nordsjællands lys 1-9 P.O. Jørgens hjemmebyggede instrumenter, marimba og slagtøj

Tirsdag 13/8 kl. 20 Blistrup Air de Bravour – Mikkel Berring, trompet, Bo Fuglsang, trompet, Lars Nielsen Sardemann, orgel Koncerten byder på barokkens velklingende hits af bl.a Vivaldi.

Publiceret 10 August 2019 10:00

SENESTE TV

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk