Tonen bliver lidt mere alvorlig, og det let pjattede ydre bliver lagt væk, når først Emily Gantriis er trukket i svømmedragten.

Tonen bliver lidt mere alvorlig, og det let pjattede ydre bliver lagt væk, når først Emily Gantriis er trukket i svømmedragten.

Emily Gantriis: Det kom som et chok

Emily Gantriis står over for sit livs højdepunkt, når hun om få uger skal svømme VM. Men optakten har været præget af alt andet end det der foregår i svømmebassinet

Af
Jeppe Helkov og

Lars Christiansen (foto)

hårdt arbejde Det hele kører som smurt i olie. Sådan ser det i hvert fald ud udefra. Med en kvalifikation til VM og en studentereksamen med en snit på over 12 kan den 20-årige Helsinge-svømmer Emily Gantriis stort set gå på vandet i øjeblikket.

Men kradser man i overfladen, er der stadig noget, der nager. Noget hun ikke selv har indflydelse på.

I begyndelsen af juni blev trænerne på Team Danmarks Nationale Træningscenter, hvor landsholdssvømmerne træner til dagligt, fritstillet med øjeblikkelig virkning.

Dansk Svømmeunion begrundede bruddet med, at forbundet og trænerne Martin Truijens og Mads Bjørn Hansen ikke havde det samme syn på rammerne for eliteidræt i Danmark. Det er i sig selv opsigtsvækkende.

Katastrofe-timing

Endnu mere opsigtsvækkende er tidspunktet. Fritstillingen skete kun syv uger før VM — og kun et år før OL. Det fik straks eksperter til at tale om at katastrofe-timing.

Bruddet med de to trænere kom da også som et chok for Emily Gantriis.

"Jeg vil ikke blande mig i, om det er den rigtige beslutning eller ej. Men jeg synes, det er helt vildt ærgerligt at miste sine to trænere en måned inden VM. Det har været virkelig hårdt, og det kom som et chok," siger hun og fortæller, at hele træningsplanen, der ultimativt skal være med til at sikre hende en plads ved næste sommers OL, er lagt sammen med de to trænere.

Hvem der skal træne Emily Gantriis er endnu uvist, og hun har heller ikke selv haft overskud til overhovedet at tænke i de baner.

Måtte melde fra

For ikke nok med at den unge svømmers to trænere er stoppet, og hun selv har skullet forberede sig på det forestående VM, så har Emily Gantriis også lige haft studentereksamenerne oveni.

"Jeg skulle have været til World Tour i Spanien, Italien og Frankrig. Men jeg var nødt til at melde fra for at koncentrere mig om mine eksamener. Nu ville jeg bare blive færdig."

Og færdig blev Emily Gantriis. Med et snit de fleste kun kan drømme om. Når man tager bonussen for at starte hurtigt på en uddannelse med og ganger antallet af a-niveau-fag op, endte hendes snit på over 12.

"Jeg har hele tiden gerne villet have noget at falde tilbage på, men jeg havde ikke regnet med, at mit snit ville være helt heroppe. Efter to år kunne jeg godt se, at det godt kunne lade sig gøre at få 12-taller i det meste. Så gik jeg efter det. Det ville være ærgerligt at se tilbage og se, at jeg ikke havde gjort mig umage — og at jeg kunne have gjort det lidt bedre."

Har måttet knokle

Emily Gantriis tror samtidig, at den hårde disciplin fra svømningen er kommet hende til gode i lektiearbejdet.

"Jeg tror, jeg har en anden mentalitet end mange af mine klassekammerater. Jeg er meget disciplineret og målrettet. Det er helt sikkert det, der har gjort, at jeg er endt her. Selvfølgelig har jeg haft let ved nogle ting, men jeg har også knoklet," siger hun og giver et eksempel på en normal dag:

"Jeg har haft træning fra 7.30-10. Så var jeg i skole kl. 11. Der har jeg været færdig kl. 14.30. Så er jeg kørt direkte til træning. Og efter træning har det været hjem, lave mad og så i seng. Dagen efter gentager det hele sig. Hver gang jeg har været væk, har jeg måttet finde ud af, hvad de har lavet — og så læse op på det hele. Det er man nødt til, hvis man gerne vil det."

Emily Gantriis ved ikke endnu ikke, hvad hun vil bruge det høje snit til — andet end at 'international business altid har lydt spændende'. Men i øjeblikket er uddannelse også det, der fylder mindst i hovedet på den unge svømmer.

Kan kun tænke på VM

Den næste lange periode vil hun nemlig kun koncentrere sig om svømningen. Med et VM i Sydkorea den 21. juli er hun og resten af svømmelandsholdet allerede rejst til Japan for at forberede sig til det. Her skal en god træningslejr og nogle hurtige tider til VM forhåbentlig være med til at føre hende et skridt tættere på drømmen om at deltage i OL næste sommer.

"Selvfølgelig har alt det med trænerne påvirket mig, men jeg kan ikke andet end at fokusere på VM og at svømme så hurtigt som muligt. Så må vi se, hvad der sker," siger hun og fortsætter:

"For alle andre rundt om svømningen fylder OL vildt meget. Det er også drømmen at komme med. Men hvis jeg ikke kommer med, er det jo sådan. Der er vildt meget konkurrence i de løb, jeg svømmer. Blandt andet er den olympiske mester (Pernille Blume, red.) med. Og der er kun to pladser at kæmpe om. Så det er ikke kun op til mig."

"Men nu satser jeg det hele på svømningen og vil kun fokusere på det i en periode. Jeg ved ikke, hvem der skal træne mig, eller hvor jeg skal træne. Det må tiden vise. Jeg glæder mig bare til at se, hvor langt jeg kan komme."

Emily Gantriis er til VM med i den danske holdkap på 4 x 100 meter fri.

Publiceret 18 July 2019 11:30

SENESTE TV

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk