”Jeg er selvfølgelig bekymret for, at vi måske ser, at forlængelsen af Hillerødmotorvejen bliver sparket til hjørne,” siger Anders Gerner Frost. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

”Jeg er selvfølgelig bekymret for, at vi måske ser, at forlængelsen af Hillerødmotorvejen bliver sparket til hjørne,” siger Anders Gerner Frost. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

Ny minister skaber usikkerhed om motorvejsforlængelsen

Gribskovs borgmester: Jeg håber, at han kommer til fornuft

Af
Claus Johansen

infrastruktur Der er opstået usikkerhed om de nordsjællandske motorvejsprojekter med at færdiggøre Frederikssundsmotorvejen og forlænge Hillerødmotorvejen.

Forårets forlig mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti er taget af bordet, meddeler den nye transportminister, Benny Engelbrecht (S), som vil begynde forfra med at udpege fremtidens infrastrukturprojekter.

Det vækker bekymring hos Gribskovs borgmester, Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov):

”Jeg er selvfølgelig bekymret for den udmelding, og at vi måske ser, at de to projekter bliver sparket til hjørne,” siger Anders Gerner Frost.

Han understreger, at de to vejprojekter har en meget høj forrentning – altså at de investerede penge hurtigt bliver tjent hjem:

”Nogle gange kan man blive rigtig træt. Vi er seks borgmestre her i Nordsjælland, som har brugt rigtig meget energi og mange ressourcer på at lave et grundigt forarbejde. Og der er lavet en VVM-redegørelse i Vejdirektoratet, der synliggør, at en forlængelse vil vi få mange gange igen.”

Transportminister Benny Engelbrecht understregede i et interview med Jyllands-Posten, at alle de store infrastrukturprojekter – motorveje, broer og jernbaner – der skal bygges frem mod 2030, skal på bordet igen:

”Mit udgangspunkt er et blankt kanvas – et blankt stykke papir,” fastslår Engelbrecht, der samtidig inviterer alle Folketingets partier til nye forhandlinger om fremtidens motorveje, broer og jernbaneforbindelser.

Gribskovs borgmester har imidlertid svært ved at forstå, hvad der skal undersøges:

”Der er jo ikke så meget at undersøge, for Nordsjælland er jo beviseligt underforsynet med infrastruktur igennem mange år. Så jeg har meget svært ved at se, hvad han vil undersøge. Jeg håber og tror på, at han kommer til fornuft og lader projekterne stå. Med al respekt for demokratiet er det jo vigtigt, at man ikke sætter alt i stå, bare fordi der kommer en ny regering,” siger Anders Gerner Frost.

Ulykke lukkede vejen

Netop som Ugeposten talte med Anders Gerner Frost i onsdags, skete der en alvorlig ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød, hvor to biler stødte frontalt sammen, og den ene bil brød i brand. Det medførte, at vejen var spærret i begge retninger i flere timer.

Gribskov samarbejder med de fem kommuner Halsnæs, Helsingør, Fredensborg, Hillerød og Frederikssund om infrastruktur. Borgmestrene fra de seks nordsjællandske kommuner besluttede allerede før sommerferien at invitere transportministeren til et møde om de to motorvejsprojekter - samt projektet om bedre infrastruktur i forhold til Kystbanen. Anders Gerner Frost forventer, at mødet bliver holdt umiddelbart efter sommerferien.

Også det nordsjællandske folketingsmedlem Hans Andersen (V), som har kæmpet for bedre infrastruktur i Nordsjælland, er bekymret for meldingen fra transportministeren:

”Den melding skaber usikkerhed og tvivl om, hvorvidt vi nu får bygget de to motorveje. Og det er der bestemt ikke brug for,” siger folketingsmedlem Hans Andersen (V) til Frederiksborg Amts Avis.

”Vi har brug for en trafikaftale der hurtigst muligt får afsat penge til at færdiggøre Frederikssundsmotorvejen og forlænge motorvejen helt til Hillerød. Men når transportministeren nu holder fast i forliget om Togfonden, så skal der bruges mange milliarder dér. Jeg har hørt tallet 15 mia, samtidig er der ikke ét ord om motorveje i regeringens om dens støttepartiers forståelsespapir. Så der ingen tvivl om, at vi nu skal til at kæmpe igen, nu da der ikke længere foreligger en finansieret aftale om at anlægge de to motorvejsstrækninger,” siger Hans Andersen.

Ifølge avisen vil han tage initiativ til at indkalde det nordsjællandsk trafiknetværk, bestående af landsdelens folketingsmedlemmer, regions- og kommunalpolitikere til efter sommerferien.

Publiceret 16 July 2019 11:30

SENESTE TV

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk