"Det er naturligt, at vi er presset på tid. Opstarten på den kommunale hjemmepleje nærmer sig og deraf udtrykket "fremskredet"," siger Pernille Kromann Sams (NG) til Ugeposten. PR-foto

Ny hjemmepleje er under tidspres

Der er ikke sat penge af til renovering af kommunale bygninger, hvis ny hjemmepleje får brug for det, viser aktindsigt

Af
Jens Berg Thomsen

og Jeppe Helkov

hjemmepleje En stor ekstraregning. Det er, hvad der med politikernes beslutning om at etablere en kommunal hjemmepleje i Gribskov Kommune kan vente.

Politikerne hævede efter kritik fra leverandørerne ellers allerede det årlige budget for hjemmeplejen med fem mio. kr. Men det er altså ikke nødvendigvis den sidste millionregning i den sag. Det viser en aktindsigt, Ugeposten har fået i et lukket punkt fra byrådsmødet den 11. juni.

Aktindsigten viser, at forvaltningen vurderer, at der 'på grund af det fremskredning tidspunkt' vil være betydelige økonomi- og HR-opgaver. Det gør, at det 'kan være nødvendigt at indkøbe ekstern bistand'.

Med det fremskredne tidspunkt henvises til, at datoen for ophøret af Attendos kontrakt nærmer sig med hastige skridt.

For ikke at ende i en presset situation nedsatte man fra politisk hold ellers et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg, der kun skulle arbejde med processen med at finde nye hjemmeplejeleverandører – samt fastsætte hvilken model leverandørerne skulle arbejde under.

Men det arbejde er ikke just gået helt gnidningsfrit. Blandt andet besluttede politikerne først, at man i Gribskov Kommune skulle have en kommunal hjemmeplejeenhed - men så ombestemte man sig. For så i 11. time at vedtage, at man alligevel skulle have en kommunal hjemmeplejeenhed.

Samtidig har flere leverandører kritiseret den kontrakt, som politikere og embedsmænd ville have dem til at skrive under på. BM Pleje kaldte blandt andet kontrakten for 'ufuldstændig'.

Alt det har blandt andet gjort, at politikerne har været nødt til at rykke deadline for, hvornår leverandører kan søge om at blive godkendt til at levere hjemmepleje. Oprindelig lød deadline på den 16. juni, men den dato er nu blevet rykket til den 2. august.

Formanden for § 17 stk. 4-udvalget, Pernille Kromann Sams (NG), mener, det er naturligt, at man nu er tidspresset.

"Det er naturligt, at vi er presset på tid. Opstarten på den kommunale hjemmepleje nærmer sig og deraf udtrykket "fremskredet". Hvis vi havde holdt fast i beslutningen om kommunal hjemmepleje til at begynde med, havde der været med tid, så det er en indikation på, at der er kortere tid til at starte op," siger hun.

Var du enig i at droppe den kommunale hjemmepleje i første omgang?

"Det har jeg ikke lyst til at sige noget om. Jeg holder mig tro om de fælles beslutnigner, der er truffet. Og der har været enighed i tilvalg, fravalg og tilvalg igen. Det skal man være tro mod, tænker jeg. Det har jeg ihvertfald tænkt mig at være," siger Pernille Kromann Sams.

Regningen på den eksterne bistand er ikke den eneste, der kan vente Gribskov Kommune. I aktindsigten står samtidig, at man har dialog med Attendo om at virksomhedsoverdrage deres medarbejdere.

Det forventer forvaltningen vil fordyre 'den kommunale udgift i mindst et år efter virksomhedsoverdragelsen med anslået 1-2 mio. kr.'

"Jeg synes, det er fint, at der er sat penge af til det. Det er en stor opgave at virksomhedsoverdrage. Nu ved vi ikke, hvor mange der vælger den kommunale hjemmepleje, men uanset hvad er det en stor opgave juridisk og HR-mæssigt, så det er efter min mening rettidig omhu," siger Pernille Kromann Sams.

Gribskov Kommune kan på grund af det sene tidspunkt dog ikke længere 'kontraktmæssigt gøre krav på at få virksomhedsoverdraget medarbejdere fra Attendo'. Den mulighed udløb i maj 2019. Så Gribskov Kommune kan ende i en situation, hvor alle Attendos medarbejdere takker nej — og man dermed skal ud at finde helt nyt personale.

Udover de nævnte beløb har Gribskov Kommune allerede anslået, at etableringsomkostningerne til den kommunale hjemmepleje kan koste op til ni mio. kr. I det beløb er der medregnet lokaleleje til nye kontorlokaler til PlejeGribskov.

Men der er ikke afsat penge til istandsættelse og indretning af de lokaler, man beslutter, Pleje Gribskov skal være i. Det afslører aktindsigten.

"Der er ikke afsat midler til eventuelle anlægsudgifter, såfremt der skal ske istandsættelse af eventuelle kommunale ejendomme," skriver forvaltningen.

Publiceret 12 July 2019 15:30

SENESTE TV

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk