Nedrivningen er i gang, fortæller ejendomsselskabet KFI, der skal bygge ny Rema 1000-butik i Helsinge. Foto: Frank Nielsen

Nedrivningen er i gang, fortæller ejendomsselskabet KFI, der skal bygge ny Rema 1000-butik i Helsinge. Foto: Frank Nielsen

Vil bygge ny Rema: Nu er nedrivningen i gang

Nedrivning af bygning er begyndt, melder firma bag nyt Rema 1000-byggeri

Af
Jens Berg Thomsen

butik Bygningen af en ny Rema 1000-butik er i fuld gang. Ugeposten kunne for nylig fortælle, at den nye Netto-butik er ved at blive bygget i den tidligere Irma-butik. Nu melder ejendomsselskabet KFI til Ugeposten, at den tidligere SuperBest-bygning er ved at blive pillet ned. Her skal der være parkeringspladser, mens KFI så vil bygge den nye Rema 1000-butik over for den nye Netto.

”Nedrivningen af den omtalte bygning er i gang. Vi (KFI) har en god dialog med kommunen, men mangler stadig at få de sidste aftaler på plads, før vi kan melde nærmere ud om en tidsplan for etablering af parkeringsplads og ny butik," skriver kommunikationschef i FKI Per Sten Nielsen i en mail til Ugeposten.

Direktør i Rema Etablering A/S Jan Poulsen har tidligere sagt i Ugeposten, at Rema godt kan drive butik i et par måneder, selvom de nye parkeringspladser ikke er færdige endnu.

Udviklingschef i Netto Carsten Hadsbjerg har tidligere fortalt i Ugeposten, at Salling Group er i dialog med forskellige aktører om, hvad der skal ske med den bygning, hvor Netto har til huse i dag.

Publiceret 09 July 2019 08:41