Et enigt børneudvalg har søgt om dispensation til, at kommunens skoler i fremtiden selv skal kunne vælge, om man vil lave de nationale test. Modelfoto.

Et enigt børneudvalg har søgt om dispensation til, at kommunens skoler i fremtiden selv skal kunne vælge, om man vil lave de nationale test. Modelfoto. narongchaihlaw - stock.adobe.com

Klar til at smide udskældte test på porten: Børn skal have plads til at øve sig

Står det til politikerne, skal skolerne i Gribskov i fremtiden kunne vælge de nationale test fra, hvis man ønsker det

Af
Jeppe Helkov

Sværhedsgraderne er forældede, testen stopper for tidligt, og elevernes dygtighed vurderes forkert. De nationale test har været udsat for hård kritik gennem en længere periode. Senest kom to førende danske forskere med en sønderlemmende kritik af de læsetest, landets 8. klasseselever hvert år skal igennem. Forskernes anbefaling var, at man fuldstændig dropper de nationale test.

Og står det til et enigt børneudvalg i Gribskov Kommune, skal skolerne her i kommunen i fremtiden også kunne vælge testene fra, hvis de ønsker det. Det fortæller formand Sisse Krøll Willemoes (NG).

"Når vi skal forstyrre børnene og undervisningen med test, skal testene også give mening. De skal måle, om undervisningen har en effekt. Om eleverne lærer det, vi forventer. Nu er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om resultaterne i de nationale test rent faktisk siger noget om elevernes kompetencer. Derfor åbner vi nu for, at skolerne i fremtiden skal kunne vælge de nationale fra," siger hun.

Den mulighed har Gribskov Kommune, fordi man er en del af frikommune-forsøget. Det forsøg giver kommunerne mulighed for at 'udfordre eksisterende regler' — og det vil man altså nu gøre med de nationale test.

I Aarhus og Taarbæk, der også er frikommuner, har man allerede søgt ministeriet om muligheden for at blive fritaget for de nationale test. Den ansøgning er blevet imødekommet.

"De nationale test er en del af den her perfektheds- og præstationskultur, der hersker i øjeblikket. Der er ikke så stort fokus på at give børnene plads til at øve sig, hvis vi hele tiden går ind og måler på dem," siger Sisse Krøll Willemoes og fortsætter:

"Jeg mener i stedet, vi skal lære eleverne at være nysgerrige og eksperimenterende. De nationale test gør, at man underviser med henblik på at forberede eleverne på testene. Det kan jeg i hvert fald se hos mine egne børn. Fordi ordsprog indgår i de nationale test, har de haft 'ugens ordsprog'. Det er fordi, de er en del af testene, og så vil man gerne sikre sig, at eleverne kan dem. Det er ikke den undervisning, jeg vil stå i spidsen for. Jeg synes, at børns nysgerrighed og interesse for fagene skal være drivkraften," siger hun.

Hos De Konservative glæder Trine Egetved sig over, at skolerne efter planen i fremtiden selv kan vælge de nationale test fra og til. Men hun er usikker på, hvor mange der vil vælge testene fra.

"Jeg er ikke grundlæggende imod, at man tester børn. Børn bliver også nødt til at forholde sig til, at de skal testes — selvfølgelig på en blid og ordentlig måde. Ingen kommer gennem livet uden at blive testet næsten hver eneste dag. Men nu får skolerne selv muligheden for at vælge. Det skal vi som politikere også give skolerne rum til," siger Trine Egetved, der mener, at de nationale test stadig kan være et godt arbejdsredskab.

"Det kan være en god idé at have nationale test. Når man kritiserer testene, finder man de her meget svære spørgsmål frem. Men man skal huske på, at de børn, der får de spørgsmål, er ekstremt dygtige. Og man får dem kun, hvis du svarer rigtigt på mange spørgsmål. Testen bliver sværere og sværere, hvis man svarer rigtigt, så man kan se, hvor langt barnet er. Så de børn, der er på et lavere niveau, får ikke lige så komplicerede spørgsmål som de allerdygtigste," siger hun.

På Gilbjergskolen i Gilleleje er skoleleder Anja Helmbæk Horst usikker på, om de vil vælge de nationale test fra, hvis de får muligheden for det. Især i matematik har elever og lærere gavn af testene, mener hun.

"På Gilbjergskolen er vi ikke nødvendigvis enige i, at de nationale test kun er dårlige. På nogle områder er de et godt arbejdsredskab — for det er jo, hvad de er. Et arbejdsredsskab, der giver os mulighed for at kigge ind i egen undervisning og se, om vi gør de rigtige ting. Så over en bred kam vil jeg ikke sige, at de nationale test er ubrugelige. Det vil jeg ikke," siger hun.

Anja Helmbæk Horst er dog glad for, at politikerne nu åbner for en generel diskussion af de nationale test.

"Det er rigtig godt, at politikerne giver os et valg. Det gør, at vi er nødt til at tage diskussionen om, hvad der giver mening — og reflektere over, hvorfor man reelt tester. For vi skal ikke bare teste for testens skyld. Så det her er helt sikkert et skridt i en god retning," siger hun.

Publiceret 22 May 2019 07:00