På nogle skoler i Gribskov er op imod 20 procent af eleverne ikke vaccineret mod mæslinger, viser Sundhedsstyrelsens opgørelse. Foto: Adobe Stock

På nogle skoler i Gribskov er op imod 20 procent af eleverne ikke vaccineret mod mæslinger, viser Sundhedsstyrelsens opgørelse. Foto: Adobe Stock yanadjan - stock.adobe.com

Tjek din lokale skole: Så mange er ikke mæslinge-vaccineret

Stor forskel fra skole til skole på, hvor mange der er vaccineret

Af
Claus Johansen

Der er stor forskel fra skole til skole i Gribskov på, hvor mange børn der er vaccineret mod mæslinger (den såkaldte MFR-vaccine).

På Gribskolen er det således kun 75-80 procent af eleverne, der har fået vaccinen. I den anden ende ligger Helsinge Realskole, hvor 90-95 procent er vaccineret.

FN-organisationen for sundhed, WHO, anbefaler, at 95 procent af en årgang skal være vaccineret.

I hele Gribskov Kommune har 83 procent af fødselsårgangen 2013 fået MFR-vaccination 2, som tilbydes, når barnet er fire år. Til sammenligning er tallet på landsplan 89 procent.

”Jeg har ikke noget bud på forskellen mellem skolerne. For sundhedsplejens vedkommende udfører vi den samme praksis i hele kommunen. I kontakten med forældrene til spædbørn og skolebørn spørger sundhedsplejerskerne til vaccinationer og minder om at få det husket. ” siger Trine Brøndmark, som er teamleder for sundhedsplejen i Gribskov Kommune.

Hun forklarer, at sundhedsplejens besøg foregår, mens spædbarnet er mellem 0 og 12 måneder gammel. Derefter møder sundhedsplejen først børnene igen, når de begynder i skole. Barnet skal have den første (af to) MFR-vaccinationer, når det er 15 måneder gammelt – og er altså på det tidspunkt ikke længere i kontakt med sundhedsplejen:

”Vi skal selvfølgelig som kommune tilstræbe at komme højere op i vaccinationsprocent. Jeg kan konstatere, at i nogle af de kommuner, der ligger højere, har man nogle remindersystemer, hvor lægen for eksempel kan sende en reminder ud via e-boks, når barnet er 15 måneder og fire år. I den travle dagligdag kan det være en forglemmelse at få lavet en aftale hos lægen og komme hen og få vaccinationen ” siger Trine Brøndmark.

Der kan også ligge bevidste valg bag den manglende vaccination, påpeger hun:

”Der kan være ideologiske årsager, og nogle kan være bekymrede for bivirkninger. Der kan man sige, at det er et dilemma. Sundhedsplejerskerne vejleder og rådgiver ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger som er, at alle børn og unge følger børnevaccinationsprogrammet. Vi kan ikke tvinge noget igennem, men kan tilbyde vidensdeling og dialog, så forældrene klædes på til at træffe deres beslutning på et informeret grundlag. Der kan være sjældne bivirkninger, og vaccinen kan give milde symptomer, hvilket dog ikke står til måls med risikoen ved at have mæslinger. Og det er jo ikke kun ens eget barn, man sætter i spil, men også andre børn, der kan blive smittet.” siger Trine Brøndmark.

Når moderen er vaccineret eller selv har haft mæslinger, er det nyfødte barn beskyttet af moderens immunforsvar, til det er ca. 6 måneder gammelt. Således er der et tidsrum i alderen 6-15 måneder, hvor alle børn er sårbare for smitte, inden den første MFR-vaccination.

Mæslinger er en af verdens mest smitsomme sygdomme. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler derfor en vaccinationsdækning på 95 procent i hele befolkningen. Dermed bør 95 procent af alle børn ifølge WHO have begge MFR-vacciner (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde), når de er 15 måneder og 4 år.

I Danmark fik 94 procent af børnene født i 2016 MFR1, da de var fyldt 15 måneder. 89 procent af børnene født i 2013 fik MFR2, da de var fyldt 4 år.

Vaccine-andel

(I procent)

75-80 Gribskolen

80-85 Gilbjergskolen

80-85 Sankt Helene Skole

80-85 Alme Kristne Friskole

80-85 Gribskov Skole

85-90 Bjørnehøjskolen

85-90 Nordstjerneskolen

85-90 Ramløse Skole

85-90 Søborg Privatskole

90-95 Helsinge Realskole

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Publiceret 15 May 2019 11:30

SENESTE TV

Tisvilde-borger hjælper Knud Rasmussen

Fritid Tisvilde-borger er med til at bevare Knud Rasmussens ekspeditionsskib. Det er Lotte Mundus. Hun blev valgt 3. maj ind i bestyrelsen for den frivillige forening Kivioqs Venner Hundested.

Foreningen tæller frivillige fra hele Nordsjælland og arbejder målrettet på at overtage det eneste bevarede af Knud Rasmussens ekspeditionsskibe fra Thule-ekspeditionerne, Kivioq. Med overtagelsen vil de hjemføre Kivioq til Hundested, hvor skibet skal gøres sejlklar og sejle som et levende museum for polarekspeditioner, forskerånd og nordatlantisk samarbejde.

Og netop det nordatlantiske er baggrunden for, at Lotte Mundus blev valgt ind i bestyresen. Lotte har boet i Grønland i en del år og er for nylig vendt tilbage til Danmark.

Interesserede i projektet kan få et levende indtryk af Knud Rasmussens ekspeditionsskib Kivioq, når skibet 5., 6. og 10. juni gæster Hundested Havn. Besætningen holder åbent skib hver af de tre dage fra kl. 14 til 18.