Politiet efterlyser denne mand, Mikkel Midtgaard Søder. De mistænker ham for at stå bag et skuddrama i Plejelt. Foto: Nordsjællands Politi

Politiet efterlyser denne mand, Mikkel Midtgaard Søder. De mistænker ham for at stå bag et skuddrama i Plejelt. Foto: Nordsjællands Politi

Desperat mand flygtede fra skuddrama: Nu efterlyser politiet 'farlig' gerningsmand

Politiet efterlyser mand, der er mistænkt for at stå bag skuddrama

Af
Jeppe Helkov

Det er ikke så tit, at den lille landsby Plejelt ved Esrum løber med overskrifterne i de landsdækkende medier. Men det skete den 25. januar.

Her kom en 29-årig mand pludselig løbende ind på en gård, hvor en kvinde stod og var ved at læse varer ud af bilen. 'Hjælp mig, hjælp mig', lød det fra manden, der hoppede ind i kvindens bil og kørte derfra. På bagsædet lå kvindens hund, der heldigvis blevet fundet uskadt et par dage senere.

Da manden kørte væk, steg to personer ud af en bil og begyndte at skyde efter den flygtende mand. Det lykkedes manden at flygte fra stedet, men der gik alligevel en rum tid, før han meldte sig til politiet.

Men her tre måneder senere mener Nordsjællands Politi, at de har fundet frem til gerningsmanden, der skød efter den flygtende mand.

Det drejer sig om Mikkel Midtgaard Søder. Det skriver de i en pressemeddelelse.

"Borgere der ser ham eller måtte have oplysninger om, hvor Mikkel Midtgaard Søder kan opholde sig, bedes omgående rette henvendelse til politiet på telefon 114," skriver politiet. De fortæller også, at den formodede gerningsmand kan være farlig, og at man derfor ikke skal opsøge ham selv.

"Nordsjællands Politi har siden skyderiet efterforsket sagen intenst, hvilket har ledt frem til, hvem den formodede gerningsmand kan være, men det er endnu ikke lykkedes politiet at pågribe ham, hvorfor Nordsjællands Politi nu beder om borgernes hjælp til at finde ham."

"Det er politiets vurdering, at Mikkel Midtgaard Søder kan være farlig, og vi opfordrer derfor til, at man kontakter politiet frem for at gå i kontakt med ham, hvis man ser ham," skriver de videre.

Nordsjællands Politi fortæller, at Mikkel Midtgaard Søder ved, at politiet leder efter ham.

Ved du noget, kan du ringe til Nordsjællands Politi på 114.

Publiceret 01 May 2019 13:54

SENESTE TV

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk