I fremtiden skal man binde en skraldepose om håndtaget på sin skraldespand for at vise, at man er løbet tør for skraldeposer til grønt affald.

I fremtiden skal man binde en skraldepose om håndtaget på sin skraldespand for at vise, at man er løbet tør for skraldeposer til grønt affald.

Slut med automatisk levering: Sådan får du nye skraldeposer

Af
Jeppe Helkov

ressourcespild Hvorfor får vi nu nye grønne skraldeposer igen? Det spørgsmål har mange borgere i Gribskov Kommune stillet gennem tiden.

Hidtil har skraldeordningen været skruet sådan sammen, at kommunens renovationsmedarbejdere fra tid til anden lagde nye skraldeposer til grønt affald oven på skraldespandene, når de blev tømt. Uden at skele til om folk overhovedet var løbet tør.

Men det er det slut med nu. Fremover skal man selv gøre opmærksom på det, hvis man løber tør for skraldeposerne.

"Vi har fået at vide, at mange borgere får alt for mange grønne poser til madaffald. For at spare på ressourcerne og gøre naturen en tjeneste går vi derfor væk fra automatisk levering — og indfører i stedet den praktiske 'pose på håndtag'-ordning. Det betyder, at du fra 1. maj skal binde en grøn pose om håndtaget på din skraldespand, når du mangler poser. Så får du nye, når skraldemanden kommer. Områder med fælles containere får dog stadig leveret poser," lyder beskeden fra Gribskov Kommune.

Publiceret 24 April 2019 07:00