Dorthe bor til leje hos Selma, og hun skal hjælpe til i cafeen, når den åbner til maj.

Dorthe bor til leje hos Selma, og hun skal hjælpe til i cafeen, når den åbner til maj.

Tog ud for at lære alt om fåreopdræt: Nu lever Selma af at sælge får

Som ung grundlagde Selma Bergenholz en gård med malkefår. I dag har hun slagtefår, og om ganske kort tid har hun også sin helt egen café på gården

Af
Marie Varming

”Det var jo sådan set meningen, at jeg skulle malke får.”

Sådan starter Selma Bergenholz sin fortælling. I dag har hun 140 får og lam på en mark uden for sin gård, Højbogård, ved Helsinge.

Hun er oprindeligt landmandsuddannet, og da hendes mor foreslog hende at begynde med får, tog Selma til England for at lære alt om fåreopdræt.

”Ved et tilfælde fandt jeg en bog om malkefår, og den kunne jeg ikke glemme.”

Da hun kom hjem, hjalp hendes familie hende i gang med gården, og så stod hun med den alene. I tre år malkede Selma fårene og sendte mælken til Løgismose på Fyn, men det gik ikke. Samtidig havde hun en gårdbutik, hvor hun solgte oilskinsjakker, sutsko og kød. Det gik heller ikke. Og dog.

Der kommer blandt andet shepherds pie på menuen, når Selmas café åbner.

Der kommer blandt andet shepherds pie på menuen, når Selmas café åbner.

”Jeg har holdt fast i gårdbutikken, så nu sælger jeg fersk lammekød, fåreost, spegepølser og andre røgvarer,” siger Selma.

Så en dag fik hun en ny ide. Hun ville åbne cafe, så første weekend i maj i år er det en realitet, at der kommer café på Højbogård. Her vil der være shepherds pie, scones med flødeskum og marmelade, kaffe og sandwiches hver weekend.

”Man kommer til at kunne sidde herude, når vejret bliver lidt bedre,” siger hun og kigger ud på arealet foran gårdbutikken.

Lam og gæster

Længere ude er mange af Selmas får på græs, men rigtig mange af dem mangler. De er i stald, fordi de skal have lam, men om få måneder springer lammene rundt på marken, mens cafeen fyldes med gæster.

Det glæder Selma sig til, for hun har bygget om, malet gulve og sat i stand i lang tid, ligesom Fødevarekontrollen har været forbi og godkende lokalet.

Nu håber Selma, at der også vil være en økonomisk gevinst i det.

”Jeg har været i gang i 25 år, men det går stadig kun i 0. Jeg omsætter for 250.000 kroner om året, men når foder, strøm og slagteriet er trukket fra, så er der ikke meget tilbage,” forklarer 58-årige Selma.

Cafeen vil blandt andet tilbyde scones med flødeskum og marmelade, kaffe og sandwiches hver weekend.

Cafeen vil blandt andet tilbyde scones med flødeskum og marmelade, kaffe og sandwiches hver weekend.

Det er dog ikke, fordi hun har svært ved at sælge sine lam. I højsæsonen om sommeren har hun faktisk så svært ved at følge med, at hun ikke altid når at få pakket lammekødet, før kunderne står i hendes gårdbutik og vil have det med hjem.

”Måske sælger jeg det for billigt. Jeg kunne jo godt være ublu og sætte priserne op til det dobbelte, men jeg er for eksempel heller ikke typen, der bruger penge på at pakke det hele flot ind,” siger hun.

hjemmelavet

Det er populært at spise lokalt, og i Gribskov har du gode muligheder for at få fingre i delikatesserne. Ugeposten sætter fokus på lokale fødevareproducenter.

Højbogaard

Etableret: 1994

Ansatte: 0

Omsætning: 250.000 kr. om året

Produktion: Cirka 100 lam om året

Publiceret 21 April 2019 11:00

SENESTE TV