Håndværkerfradraget giver ret til op til 6.000 kroners fradrag per person til rengøringshjælp. Foto: Ingimage.com

Håndværkerfradraget giver ret til op til 6.000 kroners fradrag per person til rengøringshjælp. Foto: Ingimage.com

Kan ligge en formue gemt: Husker du dette fradrag?

Der er mange gode forbedringer i huset, som BoligJobordningen vil hjælpe med at betale. Husk at bruge mulighederne

hus og have Siden Lars Løkke Rasmussens V-K-regering indførte Håndværkerfradraget i 2011 for at få hjulene til at rulle igen oven på finanskrisen, har skiftende regeringer og støttepartier bakket mere eller mindre helhjertet op om ordningen ved de årlige forhandlinger om nationens budgetter.

Håndværkerfradraget – eller BoligJobordningen, som den officielt hedder – har vist sig som så godt et politisk redskab, at det fra 2018 er blevet permanent. Det skulle gerne betyde ro om ordningen, men samtidig betyder det også, at man med mindre snak om fradraget kan overse mulighederne for at lade Skat tage en del af udgiften.

Det ville jo være ærgerligt, så her er derfor et overblik over, hvad du kan få fradrag for.

Håndværkerfradraget betyder, at du kan få fradrag for en del af arbejdslønnen i forbindelse med en håndværkerregning til bestemte ydelser. Det er muligt at opnå op til 12.000 kroner i fradrag per person for håndværkerudgifter til bestemte klimatilpasninger og energiforbedringer. Hertil kommer nogle specifikke elementer, der også udløser fradrag – eksempelvis installation af tyverialarm og tilslutning til bredbånd.

Desuden er der fradrag for op til 6.000 kroner per person til arbejdsløn i forbindelse med serviceydelser – det kan være rengøring, vinduespudsning, børnepasning eller havearbejde.

Håndværkerfradraget er ikke en skattelettelse men en mulighed for at trække noget af udgiften til håndværkerne fra i skat. Reelt betyder det i hele træskolængder, at du kan spare cirka en tredjedel af arbejdslønnen.

Bliv klogere på, hvad du præcist kan trække fra, på SKAT’s hjemmeside.

Håndværkerfradraget forventes i 2018-2019 at medføre knap en halv mia. kroner årligt i manglende skatteindtægter. I ordningens første år var det manglende provenu en del højere – fx 1,6 milliarder kroner i 2013 og 1,7 milliarder kroner i 2014.

Publiceret 18 April 2019 10:00