Margrethe Odgaard er en af de få farvedesignere i Norden: ”Udgangspunktet for mit arbejde er unikt, fordi jeg fokuserer på farver på den måde, jeg gør. Jeg bliver hele tiden kaldt alkymisten. På en eller anden måde er jeg alkymisten, der vil lave guld ud af ingenting.

Margrethe Odgaard er en af de få farvedesignere i Norden: ”Udgangspunktet for mit arbejde er unikt, fordi jeg fokuserer på farver på den måde, jeg gør. Jeg bliver hele tiden kaldt alkymisten. På en eller anden måde er jeg alkymisten, der vil lave guld ud af ingenting." Foto: Andreas Omvik

En alkymist er flyttet ind på Munkeruphus

Designeren Margrethe Odgaard udforsker farver og materialer i soloudstilling

Af
Claus Johansen

Udstillingsstedet Munkeruphus har netop åbnet dørene for 2019-sæsonen.

I år ville multitalentet Gunnar Aagaard Andersen, som i 25 år boede og arbejdede i Munkeruphus, være fyldt 100 år, og samtidig fylder huset 30 år som udstillingssted.

Det fejrer Munkeruphus med et ambitiøst udstillingsprogram. Den første udstilling er med designeren Margrethe Odgaard, der har haft en mangeårig fascination af Gunnar Aagaard Andersen. Begge kendetegnes ved at udviske grænserne mellem kunst og design.

På Munkeruphus har Margrethe Odgaard fået frie hænder til at skabe uden at skulle tilpasse sine idéer til designindustrien og de vilkår, der nu engang gælder der. I udstillingen tager hun en slåskamp med hverdagens brugsgenstande og stiller spørgsmål til, hvornår de er odd or even.

”En stor del af udstillingen er jo om farver, som er mit speciale,

”En stor del af udstillingen er jo om farver, som er mit speciale," forklarer Margrethe Odgaard, som selv blander sine farver.

Udstillingens fokus bliver en søgen efter nye måder at udforske farver, mønstre og materialer på. Hvordan kan hun påvirke og forstyrre de tekstile processer, så farve og materiale fremhæves på dets egne præmisser? Og hvordan bevarer man en kunstnerisk nerve og håndens aftryk i et industrielt og serielt fremstillet produkt?

Et af svarene er, at vi skal lytte til kroppen, forklarer Margrethe Odgaard:

”En stor del af udstillingen er jo om farver, som er mit speciale. Jeg insisterer på det sanselige element, jeg insisterer på omhyggeligheden, det nærværende, kvaliteten af gode materialer, af gode farver.”

”Det er en samfundstendens, at vi er stressede, og vi giver vores kalendere og de virtuelle medier skylden, og det har også en stor del af skylden. Men en del af skylden er, at vi i to årtier har været præget af vækst, og vi har været præget af nogle værdier, hvor det har handlet om blåt lys, som har indtaget os, og nogle hjem med en arkitektur, som er fyldt med hårde overflader i form af beton og sten og glas. Og vi har haft en boligtendens, som har været meget sort-hvid. I 70’erne var det nogle helt andre værdier, vi havde. Vi havde alt det brune og orange og det nærende og fællesskaber og samværet.”

”I de seneste årtier har vi ligesom skabt en hverdag med hårde overflader uden tekstiler og med lyde, der har faret rundt i den her hårde arkitektur med en virtuel verden og en masse blåt lys og en masse telefoner og tablets. Det har efterladt os i sanseligt chok. Hele mit virke er en reaktion på, at jeg mener, at vi er nødt til at begynde at tænke på sanserne og på kroppen og på lydene – alt omkring os.”

Margrethe Odgaards gardinserie Panorama og hendes daybed Reykjavik. Foto: David Stjernholm

Margrethe Odgaards gardinserie Panorama og hendes daybed Reykjavik. Foto: David Stjernholm

”Det første vi skal er at lytte til vores krop igen – og det vil sige, at vi skal begynde at lægge mærke til, når kroppen udstråler: Her er rart. Så skal vi begynde at spørge os selv: Hvorfor er her rart? Så er det måske, fordi der er en god akustik, det kan være, fordi det dufter godt, det kan være fordi der er en varm fornemmelse for rummene. Der er mange parametre, man kan blive mødt på. Kroppen skal nok fortælle os, hvornår der er rart, og det skal vi begynde at lægge mærke til,” siger Margrethe Odgaard.

”Så her på Munkeruphus har jeg valgt at tage udgangspunkt i nogle hverdagsobjekter. Jeg har taget udgangspunkt i gardinerne, jeg har taget udgangspunkt i puden og i dugen – den broderede dug, som jo egentlig er småborgerlig, en hjemmesyssel. Og jeg har taget udgangspunkt i gulvtæpper, så det er sådan set hverdagsobjekter, jeg kigger på.”

Kan læses bagfra

Titlen på udstillingen er ”Never odd or even” og det er et palindrom, altså et ord, som læses ens forfra og bagfra.

”Jeg bruger ”Never odd or even” som et billede på, at jeg tager de her hverdagsobjekter, og så læser jeg dem bagfra (i overført betydning). Jeg tager for eksempel gulvtæppet: Jeg siger ”gulvtæppe”, og så er vi begge to med på, hvad vi snakker om. Men så går jeg om og ser gulvtæppet fra en anden synsvinkel, og så kommer der nogle nye udtryk og nogle forstyrrende elementer ind, som gør, at du ser gulvtæppet, som om du ser det første gang. Der rejser sig nogle spørgsmål som beskuer, og det er de spørgsmål, som jeg er ude på. For jeg vil gerne prøve at vise nogle værker, som er en ny spejling af, hvad det vil sige at være menneske.”

Hvad skal jeg tage med hjem fra udstillingen?

”Du skal tage med dig hjem, at du har set dig selv i verden på en ny måde – at du har set noget, som dine sanser reagerede på. På den måde har du mødt noget, som du ikke ellers møder.”

”Gunnar Aagaard Andersens hjem her – det særlige ved ham var jo, at han var en rebel. Og han var en multikunstner, og han udtrykte sig i alle mulige medier, og han ville jo sætte spørgsmålstegn. Han ville sige: Kan vi have en stol, hvor vi står op?”

Men det er vel også det, du gør?

”Ja! Jeg arbejder ret meget som ham. Jeg er måske knap så vild. Inden i mig føles jeg lige så vild. Men når jeg ser på mine resultater her i Munkeruphus, tænker jeg, at jeg er knap så vild. Jeg tror, at jeg holder for meget af mennesker på en eller anden måde. Jeg vil virkelig gerne, at når du ser udstillingen, så føler du, at det er lavet, fordi jeg gerne vil give dig en oplevelse af, at verden er et godt sted. Samtidig med, at du skal blive nysgerrig på verden. Det afsæt havde Gunnar ikke. Men vores trang til at sætte spørgsmål, til at dyrke en ide og tage den helt ud, den er den samme.”

Rebel og alkymist

Margrethe Odgaard er en af de få farvedesignere i Norden:

”Udgangspunktet for mit arbejde er unikt, fordi jeg fokuserer på farver på den måde, jeg gør. Jeg bliver hele tiden kaldt alkymisten. På en eller anden måde er jeg alkymisten, der vil lave guld ud af ingenting. Jeg tager tekstilerne, og jeg tager farverne – i design- og arkitekturbranchen er det ikke de populære ting. Farver bliver forbundet med noget dekorativt og overfladisk. Tekstiler bliver forbundet med noget kvindesyssel. Det tager jeg og sætter i centrum. Jeg insisterer på, at det er vigtigt. Så på den måde er jeg rebellen og alkymisten. Jeg blander alle farver selv i hånden, jeg bruger ikke de eksisterende farvevifter og sådan noget. De er ikke gode eller nørdede nok.”

Til udstillingen har Margrethe Odgaard indgået et unikt samarbejde med designvirksomhederne Kvadrat og ege-tæpper, Som Gunnar Aagaard Andersen også i sin tid arbejdede med. Hos ege har Odgaard fået lov til at gå ind i tæppefirmaets produktionsapparat og arbejde direkte på maskinerne, ligesom Gunnar Aagaard Andersen yndede at gøre det, når han arbejdede sammen med design-industrien:

”Først har jeg designet et kommercielt produkt til Kvadrat i form af en gardinkollektion på 32 farver, som jeg så laver til et kunstværk. Så jeg har designet gardinerne og farverne – og så laver jeg et værk ud af dem.”

Udstillingen med Margrethe Odgaard kan ses frem til 10. juni.

Publiceret 18 April 2019 11:00