Kommunen inviterer til dialogmøde

Kommunen inviterer til dialogmøde

Dialogmøde og ældre og ensomhed

dialogmøde Hvordan sætter vi gode rammer for, at man som ældre i Gribskov kan bevare og styrke sine sociale relationer og netværk? Det er overskriften for det dialogmøde, der finder sted torsdag 2. maj 17-19.30 i Byrådssalen Rådhusvej 3 i Helsinge.

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed inviterer frivillige og andre interesserede til et dialogmøde om, hvordan vi på tværs af borgere, kommune og frivillige kan udvikle stærke fællesskaber blandt ældre i Gribskov og derved mindske ensomhed.

Der er brug for gode sociale relationer, som borgerne måske har brug for hjælp til at etablere.

Kom og mød andre mennesker der er optaget af sagen og få en dialog med frivillige og foreninger på området, politikere og kommunale medarbejdere, lyder opfordringen.

Sundhedsprofilen for Gribskov, som er en undersøgelse der måler på sundhed og trivsel blandt Gribskovs borgere viser, at omkring 34 procent af de borgere der er over 80 år, har svage sociale relationer.

Læs mere på aktivgribskov.dk . Tilmelding på gribskov.nemtilmeld.dk

gs

Publiceret 15 April 2019 15:00

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs