Ulden påskeferie på Esrum Kloster

I det hyggelige aktivitetsrum på Esrum Kloster kan børn og barnlige sjæle i påskeferien møde fortællingen om fem børn fra middelalderen. Her kan man forsøge sig med at skrive gotiske bogstaver med fjer og blæk, prøve ridderudstyr, lave påklædningsdukker og i det hele taget lære noget om de forskellige børns liv. På naturlegepladsen fortsætter legen – kombineret med herlig frisk luft. Man kan også købe sit eget ”uldkit” og besøge uldværsktedet. Her kan man prøve at karte og spinde uld, lave filtbolde, væve med båndvæv og slyngestokke – præcis som man gjorde det i middelalderen. Der er åbent 15.-22. april klokken 11-17.

Publiceret 20 March 2019 19:00

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs