Peter Mygind vil blandt andet fortælle om, hvad der foregår bag kulisserne på

Peter Mygind vil blandt andet fortælle om, hvad der foregår bag kulisserne på "Badehotellet". Foto: Claus Peuckert/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Kom med bag kulisserne på Badehotellet

Hvad foregår der egentlig bag kulisserne på TV 2-serien ”Badehotellet”?

Det kan man blive klogere på, når skuespilleren Peter Mygind gæster Havgaarden Badehotel i Vejby. I en samtaleaften med TV 2-værten Michèle Bellaiche fortæller han gæsterne om alt det, der sker bag kulisserne under optagelserne og om sit spændende liv, der har budt på mange forskellige roller både professionelt og privat.

Du kender måske bedst Peter Mygind som skuespiller og entertainer. Men faktisk har Peter de sidste ni år, siden ældstesønnen Julius oplevede mobning og overfald af værste slags, brugt intensiv tid på at lære sig selv bedre at kende. Så intensivt at han sidste år skrev bogen ‘Myginds Mission’ om sin rejse mod at blive et bedre menneske, tage socialt ansvar og kommunikere ordentligt med andre. Det sociale ansvar, kommunikation og mobning er også emnet i de omkring 100 foredrag, som Peter hvert år holder på skoler og hos virksomheder.

Arrangementet foregår på Havgaarden den 29. marts klokken 18, og prisen for foredrag og en tre retters menu er 750 kroner pr. person. Det er nødvendigt at bestille bord.

CJ

Publiceret 20 March 2019 10:00