Der var fuld fart på, da de mindste gymnaster var på gulvet. Der blev både fløjet, danset og kravlet på redskaber.

Der var fuld fart på, da de mindste gymnaster var på gulvet. Der blev både fløjet, danset og kravlet på redskaber.

Se de fantastiske billeder: Giganstisk gymnastikfest

En propfyldt Helsinge-hal klappede i et væk, da gymnaster holdt årets største fest

Af
Jeppe Helkov

Var man i tvivl om, hvilken betydning springhallen i Helsinge har, var det blot at lægge vejen forbi Helsinge Hallerne lørdag. Her var 750 gymnaster på gulvet til den årlige hjemmeopvisning hos GymHelsinge.

Der var de helt små gymnaster, der havde svært ved at bevare fokus på de ting, der skete på gulvet, fordi familien sad lige oppe på tilskuerrækkerne og fortjente et vink. Der var de unge springgymnaster, der nærmest gjorde en rundtosset, når de stod på hænder, lavede saltoer og fløj rundt i trampolinerne.

Der var de ældre gymnaster, der som en samlet organisme lavede rytmegymnastik i verdensklasse — og så var der også alt det andet.

Der blev danset, lavet saltoer, kravlet og klatret på måtter og madrasser i en sådan grad, at det var umuligt ikke at sidde med et konstant smil på læben på tilskuerpladserne. Derfor blev alle gymnaster også hyldet med fortjente og konstante bifald fra de mange fremmødte forældre, bedsteforældre, søskende og venner.

Ugeposten fotograf Jan F. Stephan var selvfølgelig på pletten til en af årets største idrætsbegivenheder i Gribskov.

Her kan du se hans pletskud fra dagen.

Publiceret 18 March 2019 16:41

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs