Esrum Å har sit smukke løb i Parken ved Møllegården. Det er her, Esrum Å-laug fanger moderfisk hvert efterår.

Esrum Å har sit smukke løb i Parken ved Møllegården. Det er her, Esrum Å-laug fanger moderfisk hvert efterår.

Smid grus i Esrum Å

Der skal smides 12 kubikmeter gydegrus i åen til gavn for ørredbestanden

Hver gang du besøger Esrum Møllegård, bliver du ramt af historiens vingesus. Møllen, der er dateret til år 1151, ligger langs Esrum Å, og har i århundreder været drevet af vandet fra Esrum Sø. På sin vej mod havet løber åen raskt afsted i 'Kongernes Nordsjælland', som man passende har valgt at kalde Nationalparken. Grusvejen ned mod selve Møllen, ligger langs et omløbsstryg, der er etableret så ørreder kan komme forbi den impassable mølle.

"Da jeg besøgte de smukke omgivelser, kunne jeg se et par gydegravninger fra havørreder, der har gydt i denne vinter, netop i omløbsstryget," fortæller Rune Hylby, der er bandeleder i Den sjællandske Grusbande (der er et samarbejde mellem Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund).

Ørreder svømmer kun i smukke omgivelser, og Esrum Møllegård lever bestemt op til dette. Hovedparten af området, både Parken, Møllegården og det nærliggende Kloster er fredet, og efter sigende er selv stenene i åen underlagt strenge restriktioner.

Det er lige ved broen, at der skal lægges en stor gydebanke i åen til glæde for ikke blot ørreder, men også for de besøgende på Møllegården.

Det er lige ved broen, at der skal lægges en stor gydebanke i åen til glæde for ikke blot ørreder, men også for de besøgende på Møllegården.

"Vi skal nemlig lægge gydegrus ud i Esrum Å, umiddelbart foran en bro over åen, så alle kan se det liv, der udfolder sig i naturen, når den er bedst, - og det er den her, i Parken ved Møllegården," fortæller Søren Lænkholm, der er formand for Esrum Å-laug.

Man kan tilmelde sig projektet ved at skrive til Søren Lænkholm på mail sorenlaenkholm@gmail.com eller ved at ringe eller skrive en sms på nummer 24221491. Man kan også melde dig til projektet via Den sjællandske Grusbandes Facebookside med adressen www.facebook.com/groups/Grusbanden/, når projektet offentliggøres der.

Arrangementet er naturligvis ganske gratis og man skal blot medbringe godt humør, en skovl eller rive, og waders/støvler, hvis man vil ned i åen for at være helt tæt på.

CV

Publiceret 17 March 2019 10:00

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs