Morten Messerschmidt (DF) og Anna Libak (V)

Morten Messerschmidt (DF) og Anna Libak (V)

Messerschmidt og Libak synger i sognegård

Valgflæsk Anna Libak og Morten Messerschmidt vil som en optakt til det kommende folketingsvalg optræde på slap line i Vejby Sognegård. Begge er kandidater til Folketinget, begge opstillet i Nordsjælland, begge danske i sjæl og sind, og dog ser de forskelligt på mangt og meget.

Anna opstiller for Venstre og finder friheden i folkeligheden, mens Morten opstiller for Dansk Folkeparti og finder folkeligheden i fællesskabet. Én ting har de dog til fælles – nemlig kærligheden til den danske sangskat.

Derfor vil denne aften med den politiske duo ikke blive en klassisk skarp duel på ord, men derimod en aften, hvor der synges, debatteres, grines og gribes. Politikerne lover også at indføre tilhørerne i aktuel politik - med udgangspunkt i højskolesangbogen.

Ove Kryger medvirker som pianist og akkompagnatør til arrangementet, som foregår torsdag 21. februar kl. 19.

CV

Publiceret 20 February 2019 14:00

SENESTE TV