Foto: Egefoto ved Flemming Ege

Foto: Egefoto ved Flemming Ege

15-årige Erika vinder EM-guld

Sejr i hus for 15-årige Erika Batakujevic med stålsat vilje og målrettet arbejde

15-årige Erika Batakujevic fra Bushi i Helsinge kan nu kalde sig Europamester, efter at hun på imponerende vis vandt guld ved dette års U21 EM i Gigantium i Aalborg i klassen 'Female Cadet -54 kg'.

Stålsat vilje og målrettet arbejde satte Erika Batakujevic øverst på sejrsskamlen ved WKF ungdoms europamesterskaberne 2019. Erika vandt guld som den eneste kæmper fra det danske landshold. Det sætter derfor denne præstation som noget enestående for Dansk Karate, og personligt har Erika sat endnu en personlig rekord for sig selv i en sportsgren, som hun elsker og brænder 100 procent for.

Vejen til guldet

Første kamp vandt Erika Batakujevic over Rumænien med 2-1. En kæmper hun har mødt før og tabt til på 'for hård kontakt'. Denne gang var der styr på teknikkerne og sejren var hjemme.

Efter den værst nervøsitet rystet ud af handskerne, vandt hun anden kamp med 3-2 over Ukraine.

Foto: Egefoto ved Flemming Ege

Foto: Egefoto ved Flemming Ege

Tredie kamp var mod Tysklands Mia Bitsch. Mia Bitsch ligger nummer 7 på verdensranglisten, og Erika glædede sig enormt til at møde hende. Erika kom dog bagud 0-1 og skulle derfor arbejde hårdt for at vende kampen til hendes fordel. Erika viste en fantastisk evne til at kæmpe sig tilbage og vandt overbevisende med 6-1 over Tyskland.

Semfinalen mod Østrig var en kendt modstander, som Erika har mødt og besejret før, senest til Austrian Karatecup for to uger siden. Også denne gang vandt Erika med 1-0 i en meget tæt kamp.

Mere forberedt

Finalen stod mod en ukendt Emma Marie Elisabeth. Frankrig er er meget stærk nation, og det var da også først sidst i kampen, Erika fik sat ind med den afgørende teknik til kampens resultat 1-0.

Til Karateavisen har Erik Betakujevic udtalt:

"Det er jo ikke alle, der får lov til at blive europamester. Jeg føler, at det er noget stort – kæmpe stort. Og det er jeg bare virkelig glad for."

Ifølge Karateavisen har Erika har glædet sig meget til sin EM-deltagelse, der er anden gang, i virkelig lang tid:

"Jeg var mere forberedt denne gang. Sidste gang var jeg mere nervøs og tænkte: Hvordan skal det ske, og hvad skal der foregå. Men denne her gang, fordi jeg havde oplevet det én gang før, kunne jeg bedre sætte mig ind i rollen og fokusere på de rigtige ting, i stedet for at gå rundt og blive nervøs.

"Så drømme kan godt gå i opfyldelse?"

"Ja, det kan de, så længe du har den rigtige opbakning. Så kan alt lade sig gøre...!" slår den nyslåede Europamester fast.

Målrettet

Bushis stolte cheftræner Erling Marcussen udtaler:

"Erika Batakujevic fylder 16 år i juni og rykker derfor op i Junior-Rækkerne. Junior klasserne er endnu stærkere og kræver, at man stadig er målrettet og fortsat er med helt fremme på tæerne, når der skal trænes og udvikles. Bushi har med denne præstation bevist, at vi kan være med helt i toppen af international Karate, selv om klubben er båret af frivillige. Det gør bare bedriften endnu større," understreger han og tilføjer:

"Også en kæmpe ros til klubbens bærende profil på den sportslige del, Philip Carlsen."

gs

Publiceret 19 February 2019 11:30

SENESTE TV

Spil bingo og hjælp SOS Børnebyerne

Hjælp SOS Børnebyerne arrangerer bingospil torsdag 21. Marts.

Denne dag kan du spille og støtte en god sag . Det sker i "Det Gamle Posthus" på Stationsvej i Gilleleje. SOS Børnebyerne er klar med masser af spilleplader og gevinster. Overskuddet fra dagen går ubeskåret til SOS Børnebyerne.

Det er SOS Børnebyernes Lokalgruppe, der står for arrangementet, og de håber, at både garvede bankospillere og nybegyndere har lyst til at være med og støtte den gode sag.

”Vi har været rundt i byens butikker for at få sponsoreret gaver til arrangementet. Det har været en meget positiv oplevelse. Vi mærker stor velvilje og god opbakning til den indsats SOS Børnebyerne gør rundt om i verden for at hjælpe forældreløse og udsatte børn,” siger Anni Sejrsbøl fra lokalgruppen.

Kapp