Nordsjællands Politi melder om et mindre færdselsuheld ved Føtex i Egedal Kommune. Modelfoto

En bedrageribande udgav sig for at være fra politiet og narede på dem måde næsten 2 mio. kr. for to ældre kvinder.

Falske politibetjente pågrebet: Snød ældre kvinder for to mio. kr.

Af
Jeppe Helkov

Så gik den ikke længere. Nordsjællands Politi har anholdt fem mænd, de mistænker for at have begået bedrageri mod to kvinder på henholdsvis 78 og 95 år. De snød kvinderne ved at udgive sig for at være fra bagmandspolitiet.

I tilfældet med den 78-årige kvinde skulle banden ifølge politiet havde truet kvinden over en periode på 14 dage. Her førte truslerne til, at hun blev franarret værdier for 1,3 mio. kr.

I forbindelse med efterforskningen af den sag blev Nordsjællands Politi opmærksom på, at en 95-årig kvinde netop på tilsvarende måde var ved at få franarret værdier for 450.000 kroner.

I første omgang mistænkte Nordsjællands Politi tre personer i alderen 16-18 for at have stået bag. De blev anholdt den 6. februar i området omkring den 95-årige kvindes bopæl. Ifølge politiet forhindrede anholdelsen, at kvindens værdier kom i gerningsmændenes varetægt.

Efterfølgende afslørede den fortsatte efterforskning, at endnu to mænd på 18 og 21 år havde taget del i bedrageriet mod de ældre kvinder. De to mænd blev anholdt den 11. februar og onsdag den 13. februar.

"Af hensyn til de ældre kvinders sikkerhed kan jeg ikke komme ind på de nærmere omstændigheder i sagen, men jeg kan dog sige, at jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes os at forhindre, at en ældre kvinde mistede sine værdier," siger sektionsleder i afdelingen for økonomisk kriminalitet, politikommissær Michael Gaml, i en pressemeddelelse.

De fem mænd er alle blevet fremsat i grundlovsforhør bag lukkede døre. De tre første anholdte blev idømt 14 dages varetægtsfængsling, den 18-årige blev idømt ni dage, og den 21-årige blev idømt fire uger. Der er nedlagt navneforbud i sagerne.

"Generelt er det uacceptabelt at berige sig selv ved at snyde andre, men vi ser meget alvorligt på denne type sager, da det omhandler ældre og sårbare personer. I den aktuelle sag ved vi, at de ældre i flere dage har gået alene med et pres om igen og igen at skulle skaffe værdier til gerningsmændene uden at turde involvere deres pårørende, og det er uacceptabelt," siger Michael Gaml.

Publiceret 15 February 2019 15:33

SENESTE TV

Spil bingo og hjælp SOS Børnebyerne

Hjælp SOS Børnebyerne arrangerer bingospil torsdag 21. Marts.

Denne dag kan du spille og støtte en god sag . Det sker i "Det Gamle Posthus" på Stationsvej i Gilleleje. SOS Børnebyerne er klar med masser af spilleplader og gevinster. Overskuddet fra dagen går ubeskåret til SOS Børnebyerne.

Det er SOS Børnebyernes Lokalgruppe, der står for arrangementet, og de håber, at både garvede bankospillere og nybegyndere har lyst til at være med og støtte den gode sag.

”Vi har været rundt i byens butikker for at få sponsoreret gaver til arrangementet. Det har været en meget positiv oplevelse. Vi mærker stor velvilje og god opbakning til den indsats SOS Børnebyerne gør rundt om i verden for at hjælpe forældreløse og udsatte børn,” siger Anni Sejrsbøl fra lokalgruppen.

Kapp