De fem finalister: Kamina Andreassen, Josefine Roikier, Noel Carstensen og Signe Riishede fra 9.A samt Emilie Esmark fra 7.A.

De fem finalister: Kamina Andreassen, Josefine Roikier, Noel Carstensen og Signe Riishede fra 9.A samt Emilie Esmark fra 7.A.

Fem lokale elever med i DM-finale i biologi

For andet år i træk satte elever fra Gribskolen sig på finalepladser i DM i biologi

Udfordring Hele fem elever fra Gribskolen havde sat sig tungt på finalepladserne i DM i biologi, som netop er blevet afviklet på det nye superbibliotek DOKK1 i Århus. Det er andet år i træk, at skolen er repræsenteret i en DM-finale.

I alt deltog 55 elever, heraf kom de 11 fra hovedstadsområdet. I finalen skulle eleverne arbejde individuelt med bæredygtig produktion af chokolade og lave et forslag til en ny type flødebolle. Opgaven blev stillet af Chokoladefabrikken og er et eksempel på, hvor og hvordan biologifaget kan bruges i erhvervslivet. Og det var noget, som faldt i elevernes smag.

”Eleverne var rigtig glade for udfordringen, netop fordi den var hentet fra den virkelige verden. Og de var superglade for at være med i finalen, også selvom det ikke blev til en førsteplads i denne omgang,” fortæller en stolt lærer, Emil Hjerl.

Gribskolens nye skoleleder, Nicolai Schlüter, roser lærere og elever:

”Jeg er stolt af, at Gribskolen endnu en gang har elever med til DM i biologi og af de dygtige lærere og elever, som lægger et stort engagement for dagen,” siger han.

De fem finalister er: Kamina Andreassen, Josefine Roikier, Noel Carstensen og Signe Riishede fra 9.A samt Emilie Esmark fra 7.A.

Det er langt fra første gang, at Gribskolen udmærker sig i science-fagene. For eksempel vandt elever fra Gribskolen en tredjeplads i konkurrencen ”Unge Forskere” sidste år, mens lærer Emil Hjerl blev kåret som Årets Grundskolelærer i konkurrencen, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Publiceret 08 February 2019 10:00

SENESTE TV

Påskemarch med Idrættens Venner

arrangement Langfredag 19. april holder Idrættens Venner i Tisvilde den traditionelle påskemarch for 42. gang.

Marchen foregår i det skønne Tisvilde Hegn og Troldeskoven, hvor deltagerne kan vælge mellem at gå enten 12, 20 eller 30 km i det tidlige forår. Specielt den korte rute er velegnet for en familieudflugt, da den overalt går ad gode og farbare stier.

Man kan starte på alle ruter fra kl. 8 fra Idrætshuset, Hovedgaden, hvor også sekretariatet har hovedkvarter. Her kan deltagerne købe startkort indtil kl. 10 på 30 km-ruten, kl. 11 på 20 km-ruten og kl. 12 på den korte rute.

Rasteplads med grill

Rastepladserne er igen ved Stængehus og Bækkebro, hvor det vil være muligt at få lidt at spise og drikke undervejs.

På Bækkebro har man taget den store grill med, hvor man kan købe grillpølser. Der er selvfølgelig også varme og kolde drikke.

Alle skal være i mål kl. 16.

Hvis man ønsker at gå ruten, koster det 20 kr. Skal der medalje med, koster det 40 kr. For børn under 15 år inklusive medalje koster det 30 kr. Der er kontant betaling.

Overskuddet går til ungdomsarbejdet i Tisvildeleje Gymnastik Forening.

jesl

Frivilligheds-messe for foreningerne

arrangement Under overskriften 'Netværk gør stærk' inviterer Frivilligt forum Gribskov alle frivillige foreninger - kulturelle-, sociale- og idrætsforeninger - til fælles møde for at styrke kendskab til, hvilke foreninger der er, og hvad de står for.

Det foregår lørdag 27. april kl. 14-17 i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge.

Ved hjælp af udstillingsboder og små 'speed-dating-møder' vil man blive klogere på, hvad frivillighed står for i Gribskov Kommune.

Frivillig forum håber med arrangementet, at være med til at styrke frivilligheden og bringe mange forskellige foreninger sammen, så både de og andre ude fra, kan blive klogere på hvem foreningerne er og hvad de kan bruges til.

Alle kan få en bod

"Hvis vi kender hinanden, bliver vi også meget bedre til at bruge hinanden," siger formand for Frivilligt Forum Ole Thomsen i en pressemeddelelse.

Alle foreninger der deltager, får mulighed for at få en bod, hvor de kan præsentere deres aktiviteter.

Der vil også på dagen være et par fælles oplæg.

jesl