Salt på fortove er skidt for blandt andet dyrepoter.

Salt på fortove er skidt for blandt andet dyrepoter.

Opfordring: Drop salt på glat fortov

To ud af tre danskere bruger vejsalt på fortovet om vinteren, selv om det er skidt for planter, miljø og hundepoter, viser undersøgelse

Af
Kathrine Schmeichel

Bolius Boligejernes Videncenter

vinter To ud af tre danskere smider salt på fortovet eller i indkørslen, når de vil forebygge glat føre.

Det viser en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Bolius.

Derfor skal du ikke bruge salt til glatførebekæmpelse

Ifølge eksperterne er det dumt at bruge vejsalt på et glat fortov.

Jesper Corfitzen, Bolius' haveekspert, frårader brugen af salt, da saltet skader planter, grundvand, belægning og dyrepoter.

I stedet anbefaler han, at du bruger alternativer som calciummagnesiumacetat (CMA), urea eller grus.

Alternativt kan du bruge svanemærket vejsalt, der er bedre for miljøet. Eller du kan lave en saltlage, der bruger markant mindre salt.

CMA, der er flydende, fås i dunke på 20 liter og spredes med en medfølgende sprøjte eller en ukrudtssprøjte. Du kan primært købe CMA på nettet i udvalgte byggemarkeder og havecentre.

Grus kan købes i større mængder på 500-1.000 kilo i bl.a. byggemarkeder og havecentre.

Urea kan købes i sække på 20 kilo i byggemarkeder og havecentre.

Bland salt i grus

Hvis du gerne vil have gruset til at smelte sne og is, kan du blande det op med vejsalt i forholdet 1 del salt til 10 dele grus.

Ifølge Bolius' fagekspert, Tine R. Sode, hører Danmark til de lande, der bruger mest salt.

" I nabolande som Sverige, Norge og Tyskland bruger man stort set ikke salt, men grus. En af årsagerne er, at salt mister en stor del af sin evne til at smelte sneen ved temperaturer, der er lavere end minus 8-10 grader. Det betyder, at man skal salte uforholdsmæssigt meget mere for at opnå en effekt," siger Tine R. Sode og fortsætter:

300.000 tons vejsalt årligt

Ifølge GEUS, en forsknings- og rådgivningsinstitution i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, bruger vi i Danmark årligt 300.000 ton vejsalt til glatførebe-kæmpelse og op til 500.000 ton i særlig hårde vintre.

At så mange i Danmark salter for at modvirke sneglatte veje og fortove skyldes umiddelbart vane og tilgængelighed, mener hun.

"Jeg tror, at mange bruger vejsalt, fordi det både er billigt, let at få fat i, nemt at bruge og effektivt som tømiddel. Desuden tænker de fleste af os nok ikke over, at man kan bruge andre midler til at smelte is og sne, da vi er vant til at bruge salt. At de alternative tømidler generelt er meget dyrere og også vanskeligere at få fat i, betyder, at hovedparten desværre nok vil fortsætte med at bruge salt, selvom det er så skadeligt for miljøet," siger Tine R. Sode, der aldrig selv bruger salt.

Vidste du at...

...du ved at lave en saltlage i forholdet 1 del salt og 4 dele vand kan spare op mod 40 procent af saltet. Saltlagen spreder du på fortovet med en vandkande eller en ukrudtssprøjte efter snerydning eller forebyggende før snefald - ligesom du gør med vejsalt.

Publiceret 04 February 2019 07:00

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.