For 25 kroner kan eleverne købe varm mad, hvis de selv kommer og henter det i køkkenet, hvor Heidi Jensen står ved gryderne.

For 25 kroner kan eleverne købe varm mad, hvis de selv kommer og henter det i køkkenet, hvor Heidi Jensen står ved gryderne.

Skole åbner for populær madordning

Som noget helt nyt kan eleverne på Sankt Helene Skole bytte tankens pizzaer og chips ud med hjemmelavet mad fra fritidsordningens eget køkken. Det er allerede blevet populært.

Af
Marie Varming (tekst og foto)

SPISETID Der dufter af krydret tomatsovs i det lille industrikøkken, som hører til Sankt Helene Børnehus og Fritidsordning i Vejby. Lige nu er alle de små vuggestue- og børnehavebørn i gang med at spise hakkebøffer med pasta, tomatsovs og råkost, men som noget helt nyt kommer en flok skolelever kort efter og henter deres frokost i miljøvenlig engangsemballage.

Skolen åbnede nemlig for få måneder siden for skolemad. Det betyder, at eleverne kan købe forudbestilt varm mad for 25 kroner, hvis de selv kommer og henter det i køkkenet, hvor Heidi Jensen står ved gryderne.

”Vi har jo kunnet se, hvor mange af vores børn, der er gået op i Rema og på tanken for at købe chips og chokoladebarer til frokost. Og da de ikke må spise det på skolen, sidder de bare ved gadekæret,” siger leder af Sankt Helene Børnehus, Line Blume Kjøller.

Chips og chokolade er der ikke noget af i Heidis køkken. Om mandagen er det grøddag, tirsdag og onsdag er henholdsvis kød- og fiskedag, og torsdag er suppedag. Det hele koster 25 kroner, og eleverne har indtil videre vist interesse for alle fire dages menuer.

”I denne uge er vi oppe på 247 kuverter,” forklarer Line Blume Kjøller.

På en almindelig hverdag fordeler tallet sig på mellem 40 og 80 kuverter. Eleverne kan bestille mad de dage, de ønsker det, og menuen kan ses i forvejen, så de kan købe det, de kan lide. Bare de når det ugen inden, så køkkenet kan planlægge indkøbene. Fredag må matriklens cirka 300 elever have madpakke med, for der har Heidi fri.

Økonomien på plads

Mange skoler drømmer om at have en tilsvarende ordning, men det er de færreste steder, det kan løbe rundt økonomisk for skolen. Men det kan det i Vejby.

”Fordelen er, at vi er i gang i forvejen, og om Heidi skal have fem eller 25 portioner er ikke så afgørende. Vi har ikke skullet ud og finde en helt ny medarbejder, der skulle ansættes,” siger Line Blume Kjøller.

For at skolemadsordningen skal kunne lade sig gøre, har skolen nemlig bidraget med en deltidsmedarbejder, Pamela, som nu går Heidi til hånde i køkkenet.

At økonomien holder skyldes også, at der kun er én menu at vælge imellem.

”Vi har ikke et stort lager af kakaomælk og sandwich, vi skal betale for. Vi har praktisk talt ikke noget spild,” siger Line Blume Kjøller, der ligesom skolens øvrige personale også kan købe en portion mad for 25 kroner til frokost.

Al mad, der sælges som skolemad på Sankt Helene Skole, er så vidt muligt økologisk og/eller danskproduceret, og derfor er det nødvendigt med de lidt mere prisbillige grød- og suppedage.

Sundt fremfor alt

”Men vi kommer ikke til at servere pizzasnegle og pølsehorn, for så kan de ligeså godt gå over på den anden side af gaden. Selv de dage, hvor vi serverer risengrød, følger der grøntsagsstænger med,” forklarer Line Blume Kjøller.

Det er der ingen sure miner over i Vejby.

De første elever har ved 11.30-tiden fundet vej fra skolens bygninger til Heidis køkken. Hun kender næsten alle navnene, og eleverne bliver krydset af på hendes liste, efterhånden som de kommer og henter deres ”madpakke”.

Skolen håber stadig, at en større del af eleverne vil begynde at spise Heidis sunde mad i stedet for at bruge tankens tilbud. Derudover vil de gerne udvide tilbuddet til også at omfatte de af skolens børn, som går i skole i Tisvilde. Men hvordan det praktisk skal gøres, ved de ikke endnu.

”Jeg er blæst bagover over, hvor godt eleverne tager i mod det. Tit kan jeg se en lang kø uden for mit vindue,” siger Line Blume Kjøller.

”Det er så sødt, når en af eleverne er syge, skriver de til en af deres kammerater: ”Du må godt få min mad i dag”, smiler Line Blume Kjøller.

Publiceret 01 February 2019 10:00

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.