10.000 glade turister strømmer til Tisvilde under Musik i Lejet. Og de lægger millioner af kroner i kassen, lyder det i dette debatindlæg. Foto: Jan F. Stephan

10.000 glade turister strømmer til Tisvilde under Musik i Lejet. Og de lægger millioner af kroner i kassen, lyder det i dette debatindlæg. Foto: Jan F. Stephan

DEBAT: Musik i Lejet bidrager med millioner til lokalområdet

Af
Esben Marcher,

Sekretariatschef, Dansk Live (interesseorganisation for festivaler og spillesteder)

DEBAT I Dansk Live følger vi interesseret med når der er en livlig debat omkring nogle af vores medlemmer. Langt overvejende er debatten og omtalen af festivaler i Danmark meget positiv. Og med god grund.

For festivaler er blevet en af de oplevelser, som flest danskere deltager i - og gerne gør det igen, år efter år. I 2017 deltog 41% af danskerne således i en livekoncert eller festival.

Jeg har med interesse fulgt debatten omkring Musik i Lejet på Facebook og i Ugeposten og håber at kunne belyse et par andre vinkler med dette indlæg.

Det er vigtigt for mig at nævne, at jeg indtil for 2 år siden var først formand for og siden medlem af bestyrelsen i foreningen bag Musik i Lejet. Jeg udtrådte dog af bestyrelsen da jeg startede mit nuværende job som sekretariatschef i Dansk Live.

Jeg har tidligere været arrangør af SPOT-festival i Aarhus, og arbejdet i arrangørbranchen i mange år.

Nogle festivaler giver overskud og deler ud. Andre er enten kommercielle og tjener penge til sig selv, og andre igen laver slet ikke overskud. Det er en heldig position for en festival overhovedet at kunne uddele et overskud til velgørende formål.

I 2018 så vi flere festivaler kæmpe med billetsalg og endda gå konkurs. Markedet er hårdt spændt for, da mange af de danske festivaler konkurrerer indbyrdes. Det stiller store krav til en moderne festival at være veldrevet.

Det er slet ikke nok at der blot er en scene og kolde øl - der skal være et reelt kvalitetstilbud, der kan konkurrere med den højeste standard inden for en lang række parametre: mad, musik, kunst, events, pladsarkitektur, drikkevarer osv. Det giver slet ikke sig selv at en festival, bliver en succes.

Min oplevelse af Musik i Lejet er, at der er tale om en usædvanligt veldrevet festival, som fra starten har lagt meget stor vægt på en god dialog med naboer. Kritikere såvel som støtter.

Musik i Lejet har fra starten arbejdet seriøst med at skabe og udvikle en organisation og en kultur, som kan bære festivalen i mange år frem. Ligeledes er Musik I Lejet sat i verden for at give tilbage til lokalområdet. Hvilket tydeligst ses igennem den årlige uddeling af overskud.

En festivals overskud og uddeling er dog langt fra alt en by får ud af at rumme en festival. Der er en anden, helt kontant afregning:

Festivalgæster bruger penge. På festivalpladsen, men i høj grad også i den omkringliggende by. En rapport, som Dansk Live i 2011 fik udarbejdet af Rambøll, viste, at en gennemsnitlig festivalgæst bruger mere end 550 kr. om dagen (2011-tal - fremskrevet til 2018 svarer det til mere end 600), og hos de mindre festivaler viser undersøgelsen, at mere end en tredjedel bruges udenfor festivalpladsen.

Hvis de tal holder for Musik i Lejet, betyder det at der omsættes for omkring 6 millioner på tre dage i de lokale butikker og restauranter.

Det er ikke usædvanligt i festivalbyer, at butikker mv opnår mere end en tredjedel af deres årlige omsætning, alene under festivaldagene.

En helt frisk undersøgelse af de lokaløkonomiske effekter i Odense omkring Tinderboxfestivalen, viser det samme: Odense kommunen opnår i deres festivaldage en meromsætning på næsten 45 millioner kr. Omregner man disse tal til Gribskov ifm. Musik i Lejet, er tallet over 10 millioner kr. Og det er før man regner festivalens eget forbrug til håndværkere, materialer, og de mange andre lokale leverandører ind.

Dertil er der alle de afledte effekter:

- Branding af kommunen og byen som kulturby

- Markedsføring og medieomtale

- Bosætning - efter folk 'opdager' en by

- Identitet og sammenhold - stolthed

- Samarbejde med erhvervsliv og kommune

…og man kunne blive ved.

For langt hovedparten af de danske festivaler gælder det, at de er en central, samlende kraft i de lokalmiljøer de befinder sig i. De steder, hvor festivaler fungerer bedst, er der hvor der opstår et konstruktivt og gensidigt samarbejde mellem festivalen og for eksempel erhvervslivet, kulturlivet, foreninger i lokalområdet og kommunen.

Disse steder betragtes festivalen som en ufravigelig del af det lokale samfund med hvad dertil hører af opbakning og samarbejde. Det ansporer arrangørerne og de mange frivillige til at give en ekstra indsats, og det forstærker fællesskabet; at man arbejder sammen om en fantastisk begivenhed der både glæder og gavner.

Min ambition med dette indlæg er en stilfærdig appel til, at man tager hele billedet med i sin bedømmelse, og vurderer de eventuelt negative effekter sammen med alle de mange positive effekter.

Publiceret 01 February 2019 11:30

SENESTE TV

Gå med 30 km ad Klosterruten

motion På lørdag 29. juni er det på med vandreskoene, hvis man vil med på en ca. 30 km lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter i Esrum og går langs Esrum Sø gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib's hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," fortæller de i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Øvelser og små lege

Ud over at man får motion, vil der være forskellige indslag på turene som for eksempel 'Walk and Talk', særlige øvelser og små lege, hvor man bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.

Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Turen starter kl. 9 ved Esrum skole, når bussen fra Saltum ankommer.

Det koster 30 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

jesl