Hvor der før lå en flot skov, er der nu kun et par træer tilbage. Foto: Jan F. Stephan

Hvor der før lå en flot skov, er der nu kun et par træer tilbage. Foto: Jan F. Stephan

'Bolleskoven' må lade livet: Ældgamle træer fældet

Bøgetræerne i det lille skovareal ved siden af Gilleleje Hallerne er blevet fældet. Blandt lokale har skoven et noget særpræget navn

Af
Jeppe Helkov

Det hele startede med nogle naboers utilfredshed over larmende råger. Men nu har næsten alle træer i det lille skovstykke ved siden af Gilleleje Hallen måttet lade livet.

De mange bøgetræer er simpelthen blevet fældet. Ikke fordi Bakkeselskabet, der passer området, har ønsket det, men fordi træerne udgjorde en sikkerhedsrisiko.

"Det er rigtig trist, at vi er nødt til at fælde så mange træer. Men af sikkerhedsmæssige grunde kan vi ikke bare lade dem stå. Vi kan ikke have, at de vælter i vinden, og at folk kommer til skade," siger Kurt Husum Larsen, formand for Bakkeselskabet.

Han fortæller, at de blev opmærksom på, at de slet ikke vidste, at der var problemer med træerne.

Skoven i Gilleleje hedder blandt de ultra lokale Bolleskoven. Eftersigende på grund af de

Skoven i Gilleleje hedder blandt de ultra lokale Bolleskoven. Eftersigende på grund af de "aktiviteter" der foregår i skoven under Bakkefesten. Foto: Jan F. Stephan

"Rigtig mange råger har boet i træerne, og de larmer rigtig meget. Så naboerne har været lide kede af, at de har været der. Men råger er fredede, så man kan ikke bare fjerne dem. Derfor har vi fået nogle reguleringstilladelser. Det har hjulpet lidt, men ikke nok," siger han og fortsætter:

"Naboerne foreslog, at vi fældede skoven. Men det ville vi ikke være med til. Men vi gik med til at kigge på nogle af træerne og se, om ikke de var modne til at blive fældet alligevel. Så vi gennemgik skoven med en skovtekniker og fandt ud af, at en tredjedel af træerne var i en så dårlig tilstand, at de skulle fælles."

Næste år bliver der plantet nye træer i skoven. Foto: Jan F. Stephan

Næste år bliver der plantet nye træer i skoven. Foto: Jan F. Stephan

Men da træfældningen først kom i gang, opdagede de hurtigt, at noget var helt galt. De fældede træer var stort set alle sammen rådnet indvendigt. Derfor blev resten af træerne i skoven også undersøgt, og her viste den deprimerende opgørelsen, at den var gal med stort set alle træerne.

"Langt de fleste af bøgetræerne var rådnet indvendigt. Der står også nogle egetræer, der heldigvis ikke fejlede noget, men bøgetræerne har vi været nødt til at fælde," siger Kurt Husum Larsen.

Næste år bliver der plantet nye træer i skoven. Foto: Jan F. Stephan

Næste år bliver der plantet nye træer i skoven. Foto: Jan F. Stephan

Processen med at fælde træerne er allerede afsluttet. Men rågereder har gjort, at enkelte træer er blevet nødt til at blive stående. For nu.

"Efter den 1. februar må vi ikke fælde træer, der er rågereder i. Så der står nogle træer tilbage. Derudover er der nogle få træer, man ikke kan fælde fra jorden. Der skal bruges en lift, så vi må vente til næste år," siger han.

De skovglade beboere i Gilleleje behøver dog ikke fortvivle over, at skoven nu permanent er væk. Allerede næste år vil der i stedet for de rådne bøgetræer nemlig blive plantet nogle helt nye.

"Arealet er udlagt som fredskov. Det betyder ikke, at skoven er fredet, men at arealet skal bevares som skov. Så vi skal genplante. Det giver ikke mening at gøre det nu, fordi vi skal fælde lidt mere til næste år."

Foto: Jan F. Stephan

Foto: Jan F. Stephan

"Men når vi nu er færdige med at fælde, skal vi have nogle folk, der har forstand på det, til at finde ud af, hvor mange træer der skal plantes - og hvor de skal plantes. Der sker nok først til næste forår. Men det skal vi, og det gør vi."

Som en lille kuriositet kan det nævnes, at skoven ifølge Kurt Husum Larsen bærer et noget - øhm, lad os siges anderledes navn blandt de lokale. Et navn der efter sigende skulle være blevet givet på grund af de aktiviteter nogle ynder at benytte skoven til.

"Meget indførte og lokale kalder skoven for bolleskoven. Jeg vil tro, at det hænger sammen med, hvad den gennem mange år er blevet brugt til til Bakkefester," fortæller Kurt Husum Larsen.

Publiceret 31 January 2019 10:01

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.