”Livet i 3200 Øst” emmer af sommerstemning. Bogen fortæller om en række sommerhuse – og deres ejere – i Tisvildeleje. Foto: Hans Henrik Tholstrup

”Livet i 3200 Øst” emmer af sommerstemning. Bogen fortæller om en række sommerhuse – og deres ejere – i Tisvildeleje. Foto: Hans Henrik Tholstrup

Smagen af sommer: Ny bog sætter fokus på Tisvilde

En ny bog fortæller om det enkle sommerhusliv i Tisvilde

Af
Claus Johansen

Med rim på bilruden og hylende blæst kan man jo nok have behov for lidt sommerstemning. Og det har bogen ”Livet i 3200 Øst” så rigeligt af.

Bogen fortæller ganske enkelt om en række sommerhuse – og deres ejere – i Tisvildeleje. Forfatteren er Fritze Hedemann, som i en årrække selv har boet på Kløvervej.

Hvorfor har du skrevet bogen?

”Der manglede dokumentation for et ganske almindeligt område i Danmark, hvor man lever et dejligt og – i hvert fald på overfladen – ukompliceret sommerliv, hvor man er enkel og halvprimitiv og nyder livet uden for meget stavær.”

”Efterhånden er det område, hvor jeg bor, undergået forandringer, og store huse er kommet til. Da jeg flyttede derop, så var der måske en bil i hvert fjerde hus. Nu er der to biler i næsten hver garage, og det er ikke små biler, vel?”

Hvad synes du om forandringerne?

”Jeg synes, at forandringer er til for at blive. Forandringer skal der til. Men vi skal jo ikke glemme, hvordan det var. En arm i fortiden er altid godt.”

Er du på den fløj, som gerne vil skrue tiden tilbage?

”Nej, slet ikke. Jeg synes bare, at der manglede en dokumentation for, hvordan det var. For nu er det faktisk en helt ny generation, der bor i Tisvildeleje, som ikke ved, hvordan det egentlig startede.”

”Der er stadig små enklaver – for eksempel mit hus – med en hel masse tilbygninger. De findes stadigvæk, men de bliver jo færre og færre. Og nu er det jo også sådan, at nu begynder børnefamilierne at komme, og så kommer der igen et helt andet udtryk. Så begynder man pludselig at blive interesseret i, at huset kan gå i arv. Det har de første generationers børn faktisk ikke været. Det kan jeg jo se på dem, jeg har snakket med, at det ikke har været et hus, der er gået i arv, som det gør i de større, flottere områder. Det begynder de at gøre nu, og det siger jo noget om, at nu er vi ikke mere den nye pige i klassen, vel?”

Hvilke huse opsøgte du?

”Det var de små, sjove, fjollede huse. Og så har jeg et enkelt af de nye med, for ligesom at have perspektivet til nutiden. Det var det, jeg synes var sjovt at skrive om, for landliggerliv er jo noget andet end vores liv i byen, ikke. Vi lever på en anden måde.”

Hvad sker der, når du kører fra København til Tisvildeleje?

”Når jeg kører over banen i Godhavn, får jeg lykkefølelse. Det er sådan et skud lykke.”

Tisvildes Ballerup

Fritze Hedemann siger selv, at hun bor i ”Tisvildes Ballerup”:

”Jeg hylder det almindelige, vil jeg sige. Det er en hyldest til et ganske almindeligt område. Som så har det der fine postnummer, som gør, at folk siger: ”Nej, ih, bor du i Tisvilde”.

”Jeg synes, at Tisvilde er pragtfuld, og vores område er kommet ind i varmen efterhånden, men det har altså taget 50 år.”

”Nede omkring lejet er det i høj grad hypet, men omkring Godhavn har det altid været Tisvildes Ballerup. Men det er charmerende, det er dødhamrende charmerende. Og vi, der bor der, er også charmerende”.

Publiceret 16 January 2019 12:30

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.