"Jeg svømmer meget, og jeg vil måske gerne være træner eller lærer en dag. Der vil jeg kunne bruge det, jeg har lært som bevægelsesagent," siger Laura Iris Jørgensen, 14 år, som her leger med Rasmus (tv.) og Konrad. Foto: Marie Varming

Bevægelsesagenter indtager skole: Skal holde elever i gang

Nordstjerneskolen er lidt af en pioner, når det kommer til bevægelse i undervisningen. En hel klasse er nemlig uddannet som bevægelsesagenter

Af
Marie Varming

MOTION Gangekrig, bogstavlege og ”Bang”. Det er noget af det, Laura, Rasmus og Konrad kommer med, når de bliver kaldt ud som bevægelsesagenter på deres skole, Nordstjerneskolen i Helsinge. Faktisk er hele deres klasse, 8.I, sidste år blevet uddannet bevægelsesagenter, for at andre klasser kan booke dem til bevægelse. Det er en stor succes.

”Det virker som om, de andre elever synes, det er sjovt, når vi kommer ud til dem,” siger 14-årige Konrad Bonde-Christensen.

En af de populære lege er, at to hold spiller fodbold. Det ene hold er tillægsordene, og det andet er navneordene. Når bevægelsesagenten råber ”Kage”, skal alle navneordene stoppe op og stå stille ligesom i stopdans.

”Det er de andre elever ret vilde med,” siger Rasmus Kern.

Dobbelt motivation

Hver dag mellem 10 og 10.25 kan lærerne på Nordstjerneskolen bestille en gruppe elever fra 8.I via Intra til at komme forbi og lave bevægelse med eleverne. Det er uanset, om det er de små elever i indskolingen eller de store elever helt oppe i niende klasse, som faktisk er ældre end 8.I. Men det er ikke noget problem. At 8.I er blevet bevægelsesagenter bunder i en seks uger lang uddannelse, som eleverne fik sidste år af deres lærer, Jacob Rosenstrøm. Han har selv taget en treårig uddannelse som bevægelsesvejleder, og 8.I er i øvrigt en særlig idrætsklasse, hvor alle eleverne i forvejen dyrker sport.

Derfor er det kvalificerede folk, man får fat i, når man booker dem via intra.

”Der er mange af mine kolleger, der synes, det er svært at få bevægelses ind i undervisningen,” siger Jacob Rosenstrøm, som selv har gennemført en større undersøgelse af bevægelse i undervisningen.

”Det, jeg fandt ud af i undersøgelsen, var, at lærerne gerne vil have bevægelse i undervisningen, og eleverne vil gerne stå for det,” siger Jacob Rosenstrøm.

”At det er elever, der skal undervise giver dobbelt motivation,” vurderer Jacob Rosenstrøm.

”Og selv niende-klasserne hører efter, hvad vi siger, selv om vi er mindre end dem,” indskyder 14-årige Konrad Bonde-Christensen.

Derudover er det almindelige viden i skolerne, at bevægelse får eleverne til at huske bedre, hvad de lærer. Det kan for eksempel være ”gangekrig”, hvor man lærer tabellerne og samtidig bevæger sig. Det er i øvrigt også et krav i forhold til den nye skolereform, at eleverne skal bevæge sig mere i løbet af en skoledag, end de gjorde før i tiden.

Rigere på erfaring

Jacob Rosenstrøm kan dog også mærke på eleverne i 8.I, at det har en positiv indvirkning på dem, at de kommer ud i klasserne og tager styringen i forhold til elevernes bevægelse.

”De lærer meget ved det, for eksempel at stille sig frem og tale foran en klasse. Samtidig lærer de at tænke kreativt og fange de andre elevers opmærksomhed”.

Den slags erfaringer har Konrad allerede gjort sig.

”Jeg var i 9.G en dag, hvor vi lavede en leg, der hed zigzag. Så sagde de, at de meget hellere ville lege Bang, som vi også har lært dem. Det fik de så lov til. Men de er også virkelig ”på ” i den klasse,” siger Konrad.

Publiceret 16 January 2019 10:15

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.